Min tur til og fra arbejde gik med tog i dag :)
Flere tog stod linet op og klar til afgang på Århus Banegård da jeg skulle hjem.
Banegården er ikke verdens største, men kan sagtens virke vild og voldsom af aktivitet, når trafikken skal afvikles i myldretiderne.
Århus er stærkt præget af det store universitet og derfor fylder livlige unge mennesker godt op i midtbyen, og mange kommer fra "Djævleøen" (København og omegn ;) De bidrager til den helt store rejsepanik hver fredag eftermiddag på Banegården, hvor turen går hjem til familie og venner i et par dage, inden hverdagen igen kører deruda' med studierne i den jyske hovedstad :)
Men alt det mærker man ikke meget til, når man skal med toget kl. 13.00, en almindelig grå eftermiddag, hvor jeg delte kupé med bare tre andre mellem Århus og Skanderborg på turen hjem :)