torsdag, januar 01, 2009

En god og hyggelig nytårsaften er overstået :)
Jeg valgte at begynde det nye år med et par timers dejlig mogentur til fods i vore dejlige omgivelser omkring byen.
Det nye år startede smukt, med flot klart vejr og let rim dækkede træer, buske og alt det andet "grønne". Flere steder på Skanderborg Sø var større partier dækket af et tyndt lag is, mens den lille Døjsø, som ses ovenfor, var helt lukket til.
Det er jo også sidste dag i min juleferie, og i morgen tidlig går det mod Grønland igen. Og igen skifter blogskriverierne adresse og kan læses : HER

Som altid, har der gennem nytårsnat, været livlige raket skyderier.
Her har en raket boret sin spids ind i Slotsbanken ved Slotskirken :)
Fra vores lejlighed fik vi et flot udsyn til de mange fyrværkerier over byen, men vi synes ikke det virkede som om, det var så vildt et nytår denne gang.

På min vej rundt, kom jeg forbi anlægget med dådyr ude ved Sølund.
Her i vinterperioden synes jeg deres pels har et meget smuk farvespil, mellem den helt lyse bund og de mørke farver; samtidig matcher de flot ind i omgivelserne. Man skulle næsten tro en kunstmaler havde været igang med de store pensler :)