
Der er selvfølgelig julepyntet ude i butikkerne, men at også vores kælder bliver pyntet op havde jeg ikke troet.
Der må være nogle særlig juleglade beboere et sted i vores ejendom.......
Handler mest om de indtryk og oplevelser, der ellers altid bliver glemt, fordi de her og nu ikke synes af så meget, men i den sidste ende måske alligevel er selve historien.... :)
En sådan tupilak-ånd kunne kaldes til hjælp mod en fjende derved, at en trolddomskyndig åndemaner i hemmelighed gjorde sig en figur af forskellige knogler og andre dyredele, undertiden sågar dele fra menneskelig, hvorefter han indviede den og gjorde den til hjemsted for ånden ved bl.a. at synge tryllesange over den. Denne tupilak sattes derefter ofte i havet, så den selv kunne opsøge fjenden og slå ham ihjel. Dette var imidlertid ikke ganske uden risiko. Havde tupilakkens tilsigtede offer større troldomsevner end tupilakkens skaber, kunne han afværge dens angreb og i stedet sende tupilakken tilbage for at slå ophavsmanden ihjel.
Det er først i nyere tid, efter at nysgerrige europæere begyndte at udforske Grønland og blev opmærksomme på disse små statuer, at det er blevet en tradition, at man kunstfærdigt udformer sådanne figurer af blivende materialer som træ, knogle og tand. I denne sammenhæng produceres også ofte ikke blot traditionelle tupilakker, men også en række andre figurer fra inuit-mytologien.