Viser opslag med etiketten Hamburg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hamburg. Vis alle opslag

torsdag, oktober 15, 2009

Igen en solrig dag :)
Den første del af dagen, blev brugt på en geocachingtur i det område af byen, hvor vores hotel ligger.
Anden tur blev et (magert ;) forsøg på opsamling af de caches, vi ikke fandt i den indre by og i havneområdet de foregående dage.
Til aften var den lille miniferie slut. Kl. 17.30 skulle vi med ICE toget hjem, og denne gang var forbindelsen uden skift. Med en rejsetid på 4½ time, nåede vi at se seneste version af "King Kong" på W´s bærbare :)
Vel hjemme blev vi enige om, det havde været en god og sjov tur, som bestemt er værd at gentage i en anden by.
Hamburg lægger med mine interesser for fotografering og byudvikling, helt klart op til flere besøg, og er på grund af den korte rejsetid, godt egnet til weekendture. Særlig glæder jeg mig til at følge det kæmpestore havneprojekt "HafenCity, Hamburg". Et projekt, som jeg ikke på forhånd har haft nogen viden om, men som jeg vil følge op på via linket på nettet : HER.
Billeder fra dagen : HER

onsdag, oktober 14, 2009

Det har været solrigt vejr, men også ret koldt.
Dagens ture har været koncentreret omkring den bynære del af Hamburgs kæmpestore havneområder.
Her er der en rivende udvikling i gang. Der står byggekraner overalt og nye eksclusive boligbyggerier og kontorer, skyder op i store klynger og omslutter de indre kanaler, hvor store gamle, men velholdte og nyrenoverede pakhuse står tæt.
Spændene at se byudvikling i gang :)
Meget af tiden foregår udendørs, men i formiddag blev i forbindelse med en geocache, til et interessant besøg i den russiske ubåd "U-434" der er bygget i 1976. Den virkede overraskende gammeldags, og mindede mest om noget der har haft sin bedste tid under anden verdenskrig.
Ubegribeligt snævre og primitive forhold at skulle leve og virke under!

Den kan besøges på nettet : HER

Timerne flyver afsted, men på trods af de lange dage ude, ender vi alligevel med kun at finde omkring ti caches i løbet af en dag.

Det er nu også fint nok, da nogle må opgives på grund af for mange mennesker omkring gemmestedet, eller hvis de bare er gemt for godt ;)

Jeg går alligevel ikke så meget op hvor mange der bliver fundet. Det sjove er at blive ført rundt til byens kendte (og særlig!) ukendte seværdigheder :)

Ekstra fotos fra dagen : HER

tirsdag, oktober 13, 2009

Så blev der taget hul på vores jagt på de tyske geocaches.
I dag blev kræfterne brugt i bydelen, hvor de store messehaller og tv tårnet er. Også i de flot anlagte parker og den indre bydel blev vi ført gennem via skattejagten.
Jeg har valgte hjemmefra at nedprioritere fotograferingen ved kun at medtage et lille lommekamera, og det har jeg allerede fortrudt. Vi er kommet forbi mange spændene ting og skal der laves lidt kreativ fotografering, kræver det altså et lidt bedre kamera.
Lidt slatne fotos fra dagen : HER

mandag, oktober 12, 2009

William og jeg har oprettet hovedkvarter i det tyske på et lille værelse i "Hotel Norddeutscher Hof" nær Hamburgs banegård. Vi har fået pakket ud og de uundværlige bærbare computere er koblet trådløst på nettet via T-Mobile´s HotSpot :)
Turen herned forløb glat og allerede inden klokken 16, var vi klar til den første tur ud i byen, og inden vi så os om, havde William logget sin første tyske geocache nær banegården. Da jeg allerede har logget den på turen hertil med Naaja sidste sommer, brugte vi den som en lille opvarmning, inden det for alvor går løs i morgen :)
Vi kom også en tur indenfor det kæmpe fire-etages varehus "Saturn", der udelukkende byder alt tænkeligt indenfor elektronik og tilbehør dertil. Der kommer vi nok forbi igen ;)
Ellers blev det til en hurtig orienteringstur nær hotellet, for at finde gode indkøbsmuligheder, afsluttet med aftenhygge på værelset.
Ekstra billeder : HER
Vi glæder os til i morgen!

søndag, juni 22, 2008

Da vi først skulle med toget kl 17.30, havde vi masser af tid til rådighed for søndagen.
I vejrudsigten var der blevet lovet tordenvejr, og med en temperatur på 30 grader og tung hed fugtig luft allerede fra formiddagen, skulle det nok komme.
Dagen blev afsat til den gode nørdede aktivitet, som geocaching jo er :)
Hermed begyndte en anderledes rundtur i Hamburgs gader og ikke mindst omkring de ældste dele af havnen, afbrudt af drikke og spisepauser undervejs.
Som altid bød jagten på de forskellige caches på et kig ved mere eller mindre kendte steder, og især får man set på detaljer, som alle andre helt sikkert ikke gør det store ud af at studere!
For eksempel måtte vi minutiøst gennemgå den bærende jernkonstuktion til en adgangstrappe til en af broerne i jagten på en logbog, gemt i et magnetisk filmhylster, men desværre uden held :)
Dagens resultat blev kun tre fundne, mens hele fem måtte opgives, mest fordi der var alt for mange mennesker omkring gemmestederne. Der er jo grænser for hvor meget man kan kravle omkring uden det vækker unødig opmærksomhed, desværre.
Heldigvis blev det først tordenvejr, netop som vi gik til banegården. Dermed undgik vi en bytur i den voldsomme regn der kom.
Hjemme i Skanderborg igen ved 23 tiden og endelig på nettet igen :)

lørdag, juni 21, 2008

Lørdag og dejligt vejr.
Hele dagen kom til at gå i Alt- og Neustadt, som er Hamburgs bymidte.
Dagen første indslag blev efter mit ønske, en fototur ud til byens fjernsynstårn og de store messehaller. For tiden er der ingen messe i gang så der var ret fredeligt i området.Herfra gik det tilbage til midtbyen, der var fyldt med flere hundrede buldrende Harley Davidson motorcykler. De blev linet op i strøggaderne og deltog i konkurrencer med forskellige kategorier, i forhold til modeller osv.
Det er en årlig begivenhed, Hamburg Harley Days, der trækker kørere til fra hele Europa.
Gaderne var så proppet med mennesker, at det næsten var umuligt at se maskinerne og komme frem i det hele taget :)
Bymidten som sådan er måske ikke det mest spændene sted, med mindre man er ivrig shopper.
Vi nåede lige nøjagtig tilbage til hotellet inden fodboldkampen mellem Holland og Rusland, efter at have kikset et forsøg på at løse en multicache ved Sct Georgs Kirche nærved.


fredag, juni 20, 2008

Udsigt fra hotelvinduet mod Sct. Georgs Kirche.
Vi nåede Hamburg allerede inden kl.13.
Hotellet lå bekvemt lige ved Hamburg Hauptbahnhof og centrum, så med et hurtigt check ind, kom vi hurtigt ud på en overfladisk rundtur i bymidten, for lige at få en fornemmelse af stedet.
Da vi nåede aften havde vi været gennem flere butikker og en geocache var fundet nær ved disse to fem-seks meter høje bronze figurer ved den tidligere postbygning, der i dag blandt andet rummer et hovedbibliotek.


torsdag, juni 19, 2008

Naaja har været gennem sin sidste eksamen i dag. karaktererne på de skriflige eksaminer bliver første kendt i næste uge.
Forberedelserne til de mundtlige har været grundige og her udeblev resultatet heller ikke. Tre karakterer helt i top på 12 og en enkelt lige under på 10!
Flot gået, kære datter :) :)
Naaja og jeg tager på weekendtur til Hamburg i morgen tidlig, med hjemkomst søndag aften. Vi har booket værelse på Hotel Norddeutscher Hof lige ved banegården og tæt ved bymidten.
Vi har aldrig været der før og jeg kender intet til byen, derfor bliver det ekstra spændene at besøge den.
For ikke at ankomme på helt bar bund, har vi Politiken´s "Turen går til." med i bagagen, hvis vi mangler idéer undervejs.
Dog har jeg forberedt koordinater til lidt geocaching, hvis der skulle blive tid. Det er en rigtig sjov måde at bevæge sig rundt i en ny by på :)