lørdag, oktober 31, 2009

En grå og lidt råkold lørdag blev nærmest en dag, der gled ud i sandet..............
Det "vigtigste" jeg fik udrettet, var et tilsyn af min geocache "Sønderbæk", der siden oktober 2007 har ligget gemt i en lille skov ved nordsiden af Skanderborg Sø. Ialt har 65 logget deres besøg, hvoraf 3 har måtte opgive deres forsøg.
Den sidste geocacher der har været forbi, havde logget den som "Didn´t find it", og det fik mig til at rykke ud for at se, om den måske var blevet fjernet.
Den lå heldigvis trygt og godt i sin store ammoboks på sin plads i skovbunden, så hans GPS har nok haft svært ved at finde satelitternes signaler mellem de mange træer.........
Skovens farver er for alvor ved at klinge af for i år, og jeg har samlet nogle få indtryk fra dagens skovtur. HER. På billedet foroven ses en klynge honning svamp, der vokser der hvor en væltet træstamme er brækket over.

fredag, oktober 30, 2009

Heldigvis har jeg også fri kl. 12 om fredagen i det nye firma, jeg begyndte ved i mandags.
Ud over det giver følelsen af en lang weekend, giver det også tid til at hjælpe William ud med reklamerne.
Særlig godt i dag, da varehuset Salling blev de første i år til at tage hul på julen. En diger reklame, der kræver en ekstra runde på ruten.
Tina kom tidligere hjem og gik med os rundt.
Aftenen endte i bowlinghallen sammen med Williams klasse. Hyggeligt :)

torsdag, oktober 29, 2009

Livet på de danske arbejdspladser har ikke ændret sig siden sidst jeg var igang herhjemme.....OK, det er jo også kun seks måneder siden, men alligevel ;)
Ombygningen jeg har været med til i denne uge står for sin afslutning, og det betød alt for mange håndværkere på for lidt plads.
Rummet som ses på billedet og den tilhørende trappeopgang og entré, har det meste af dagen været befolket med otte mand, bestående af to malere, to elektrikere og fire tømrere!
Kombinationen af malerarbejde og mange og travle håndværkere kan kun ende dårligt. Flere ting skal males om ............. :(
Den gamle sandhed : "Hastværk er lastværk" gælder stadig!
Udsigten fra lejligheden til aften : HER
Kan du læse engelsk, så prøv lige at tjekke nogle af historierne : HER !!!!

onsdag, oktober 28, 2009

Mørk dag med heldags regn.
Vejret har været med til at understrege den matte stemning, der har sænket sig over os herhjemme, efter vi er gået tilbage til normaltid.
Det, at det pludselig bliver mørkt en time tidligere kan bestemt mærkes, og de sidste par dage er vi allerede gået i dynerne omkring kl. 22.
Puha! Der er skrækkelig længe til den lyse årstid vender tilbage :(

tirsdag, oktober 27, 2009

Et kig ned ad Adelgade, hvor gågadeforsøget er ved at nærme sig sin afslutning; den 1. november.
Til hverdag er gaden ret stille og vi kan se de fleste mennesker stadig færdes på fortovene, selvom der nu også er plads på vejbanen, men det er selvfølgelig også her butikkerne ligger.
Bortset fra den hvide pølsevogn midt i billedet, er der ikke sket nogen reel udnyttelse af vejarealet.
Umiddelbart synes jeg Skanderborg midtby, som den ser ud lige nu, er for lille til at have en gågade. Her er ikke liv nok til at fylde gadearealet ud, og her kommer derfor nærmest til at virke lidt for søvnigt.
Mærkeligt at jeg, der ellers hellere end gerne vil have reduceret bilismen, ser frem til trafikstøj i vores del af Adelgade!

mandag, oktober 26, 2009

Så er der taget hul på en ny omgang arbejde i Danmark.
Denne gang for et firma, som jeg senest har arbejdet for omkring 2001.
Første opgave er en ombygning på en villa, hvor andre har været igang et stykke tid. Nu ser det ud til jeg har fået "Sorteper" ;)
Huset ligger i Stilling 6 km. nord for Skanderborg, så transporten på cykel frem og tilbage er en smal sag, også selvom det småregner, som det gjorde i morges.

søndag, oktober 25, 2009

En dag med både regn og sol.
På billedet foroven er en ny regnvejrsfront på vej ind over os fra vest til aften, som afløsning for den, som passerede i natte- og morgentimerne.
Vi brugte dagen til en gang rengøring, men jeg holdt dog fri om eftermiddagen, hvor der kom en lille periode med sol. Jeg tog en runde omkring Alken og Svejstrup Enge på cyklen og nød det gode og varme vejr; mens det var der ;) Lidt fotos fra turen : HER.
Næsten symbolsk blev overgangen til vintertid (eller normaltid, om man vil ;) samtidig også min sidste feriedag i denne omgang. I morgen begynder jeg arbejde i et nyt malerfirma og arbejdstøj, madkasse, thermokande plus alt det løse, er blevet fundet frem, og ligger klar til i morgen tidlig; klar til en tørn på det danske arbejdsmarked.

Når jeg nu ikke selv kan rejse ud i verden, er det jo godt at mine TB´er kommer langt omkring :)
I dag modtog jeg dette billede af min TB "Little Red Fox", der siden august sidste år har rejst 3852 km. fra cache til cache.
Med en enkelt tur til Mallorca, har den ellers opholdt sig i Tyskland og Holland, men har nu taget det store spring til Indien, hvor den nu ligger gemt nær Taj Mahal :)
Geocaching er en ganske hyggelig aktivitet. Udover selv at finde geocaches, flytte geocoins og Travel Bugs fra sted til sted, har jeg selv sendt adskillige ud på rejse og kan følge deres vej, når finderne logger dem på nettet hos geocaching.com.
Men hvad er Geocaching?
Læs evt. mere om denne hurtigt voksende og verdensomspændene aktivitet : HER og HER.
Jeg anbefaler det særlig til børnefamilier. Jeg geocacher selv fortrinsvis med en af ungerne; det giver nogle hyggelige timer sammen og sjove oplevelser undervejs :)

lørdag, oktober 24, 2009

En grå og trist dag.
Godt det samme, for meget af min tid gik med udskiftning af vores internet modem.
Vi modtog et nyt med posten i går, leveret af Dansk Kabel TV A/S, som er vores udbyder af både kabeltv og internetforbindelse.
Man har åbenbart fra deres side besluttet, at forny vores gamle modem, da bredbåndshastigheden efterhånden er højere end det kunne håndtere.
Selve opsætningen af det ny var ganske enkel, men efterfølgende krævede det en telefon opringning, for at få det endeligt aktiveret. Her var der lidt knas, men det lykkedes da til sidst, og nu kører alt som det skal :)
Naaja brugte dagen på et selvforsvarskursus. Det var en stor succes og vi fik en demonstration på stuegulvet. Se et videoklip : HER. Det gav også anledning til at dyste i armlægning med lillebror. Videoklip : HER.
Vi andre fik tid til en tur i IKEA, hvor dagens billeder er taget. Jeg synes den lille hilsen på folien i toilettet fra en af udstillingerne, er ret morsom! Er der mon virkelig nogen der har været SÅ trængende? :D

fredag, oktober 23, 2009

Det tager tid og koster mange penge at få rettet op på fortidens miljøsynder, men heldigvis gøres der alligevel en indsats rundt omkring.
Jeg kom på dagens gåtur omkring Sorte Sø, der ligger umiddelbart op ad byen, og mødte flere opslag undervejs, der fortalte om det igangværende oprensningsarbejde.
På skiltene forklares bl. a. :

"Mudderet i Sorte Sø indeholder store mængder af næringsstoffet fosfor.
Fosfor er ikke giftigt, men hvis der er for meget, kan algevæksten blive alt for stor og søens økosystem tage skade. Dette sker i både Sorte Sø og Lille Sø.
Fosforet i mudderet i Sorte Sø frigives til vandet og påvirker derfor vandkvaliteten i både Sorte Sø og Lille Sø. For at forbedre miljø- og naturtilstanden i begge søer, vil Skanderborg Kommune derfor fjerne mudderet i Sorte Sø.
Næsten al fosforet ligger i de øverste 40 cm mudder i hele søen – det er disse 40 cm der fjernes. Mudderet suges op med en cutter-suger, pumpes ind på land og ind i store poser, kaldet Geotubes®. Poserne ligger på afvandingspladsen bag Centralrenseanlægget.
Lige inden mudderet kommer ind i poserne tilsættes polymer, for at få partiklerne i mudderet til at danne større partikler, kaldet flokke. Disse større partikler letter afvandingen. I poserne drænes vandet så fra mudderet.
Der skal pumpes ca. 80.000 m³ mudder op og poserne vil med tiden blive stakket op til 3-4 lag højt på afvandingspladsen. Poserne skal ligge på afvandingspladsen i ½-1 år, for
at mudderet kan blive så tørt som muligt.
Når mudderet vurderes at være tørt nok, skæres poserne op, og det tørre mudder køres bort til bortskaffelse."

Det hele, set lidt fra oven : HER

torsdag, oktober 22, 2009

En grå og vindomsust dag har det været.
Bladende på træerne i Adelgade giver efterhånden op for vinden i stort tal, og samler sig i bunker på fortovene alt efter hvordan den går mellem husene.
Rigtigt efterårsvejr!
Netop på grund af vejret, gik jeg i formiddag en tur på biblioteket for at finde en god bog med henblik på at lave en læsedag, mens der var ro i huset, nu hvor de andre ikke var hjemme.
Et par interessante bøger kom med hjem, og med kaffe i kruset, havde jeg kun lige fået sat mig, da cykelhandleren, der ligger umiddelbart overfor hvor vi bor, vinkede mig ned til butikken.
Han havde netop modtaget min store kasse med forskellige ejendele, jeg fik sendt hjem fra Grønland kort tid efter jeg selv var rejst derfra.
Tiden kom i stedet til at gå med udpakning/oprydning, mens læsningen blev udsat til senere.
Godset havde klaret turen uden skader.
P.S
Klik : HER og se Naaja´s måde at lave hjemmearbejde på :)

onsdag, oktober 21, 2009

I dag fik jeg lejlighed til at få et interessant kig bagud i tiden.
På Bispetorv i Århus, lige ved siden af domkirken, er der opstillet et stort telt over en igangværende udgravning af pladsen.
Arkæologer fra Moesgård Museum er ved at arbejde sig ned i fortiden, og har siden 7 august været igang med arbejdet på de ca. 250 m2, som de lægger beslag på.
Man har fået den super gode idé, at etablere en smal gang omkring udgravningen, hvor der er offentlig adgang for alle interesserede på hverdage mellem kl. 10-15.
En anden smart idé, er at man kan følge arbejdet, og få forklaring på fundene via en blog, som kan ses : HER.
Her finder man også lidt info om baggrunden for udgravningen og relevante links.

tirsdag, oktober 20, 2009

Efter en god lang sommer er pindsvinene begyndt at vandre omkring for at finde egnet vinterhi.
Jeg mødte dette triste syn på vej hjem, efter at have fulgt med Naaja op til gymnasiet. Det er virkelig deprimerende at se så mange trafikdræbte dyr langs vejkanterne, men det bliver desværre nok aldrig anderledes.............. :(
Haveejernes aktiviteter kan også komme til at koste pindsvineliv. Her er det særlig i perioden, hvor de har unger, de er sårbare, hvis deres bo ødelægges.
Men her er der heldigvis hjælp at hente; foreningen "Pindsvinevennerne i Danmark" arbejder aktivt for at bistå haveejere og andre, der måtte komme til at forstyrre de små.
Foreningen har en god hjemmeside : HER

I løbet af dagen klarede det op og så blev der rig lejlighed til at afprøve flylinket, jeg omtalte i går.
På billedet ses RYR 9828 (RyanAir) som kom lige hen over os kl. 15.20, på vej fra Hahn, Frankfurt til Oslo/Sandefjord.
Som ekstra info kunne vi bl. a. læse at den lå helt oppe i 12,5 kilometers højde med en fart på 840 km/t.
Sjovt at flyene, der passerer forbi i højderne nu kan bestemmes.
Men ellers blev det en fin dag, hvor efterårets farver kunne ses i form af nedfaldne blade der susede rundt i gaderne.
Vi rundede den af med spisning hos "Tarantini", som er den restaurant, hvor Naaja arbejder to-tre gange om ugen.
Lidt fotos blev taget i Byparken og ved Skanderup Kirke og ligger gemt : HER

mandag, oktober 19, 2009

Mon ikke vi alle af og til spekulerer over hvorhen de fly, vi ser komme hen over himlen i store højder, er på vej hen?
Nu er der hjælp at hente på den svenske hjemmeside www.flygradar.nu. Her kan man "realtime", følge en stor del af den internationale og regionale flytrafik, der går gennem det Skandinaviske luftrum.
Klikker man på de enkelte flyikoner, kommer der en boks frem med forskellige informationer om bl.a. flyets rute, flyvehøjde og hastighed netop nu!

Noget tilsvarende findes for skibstrafikken.
Hjemmesiden hedder "www.marinetraffic.com", og her kan skibsfarten på alle havene kigges efter!
Ligesom med flyene, kan der klikkes på ikonerne, hvorved der fås aktuel information, og ved mange dem, er der også vedhæftet et foto af skibet.
Jeg var i eftermiddags inde og se til "Knud Rasmussen", og kunne se at den lå ved kaj i Nuuk; oven i købet kunne man også se, hvor i havnen den lå!
Sjove links! Prøv dem selv :)

William var med mig i Århus til eftermiddag for at hente nye forsyninger lokumslæsning i en butik, der handler med brugte bøger og tegneserier, nær den gamle kultbiograf "Øst for Paradis".
Her kunne vi samtidig logge en geocache, anbragt udenfor biografen, og dermed slå endnu en streg på vores "scoreboard" :)
Herefter skiltes vores veje. Han tog bussen hjem til Naaja, mens jeg og Tina tog på aftenbesøg i Åbyhøj.............

søndag, oktober 18, 2009

Helt fra den tidlige morgen har det været smukt vejr.
Mens resten af huset sov, gik jeg en morgentur og fik hentet lidt stemningsbilleder med hjem af det frostkolde landskab, som ses : HER

Senere blev det til en cykeltur. Der var i løbet af dagen kommet en del skyer på himlen og undervejs kom jeg forbi en bakket eng, hvor synet af nogle heste, sammen med den flotte himmel, blev omsat til en fotoserie : HER

lørdag, oktober 17, 2009

"Ta´mig, hvis du vil ha´mig. Jeg bliver rød i blomsten :)"
Det stod at læse på en seddel, anbragt under en lille rhododendron busk i potte.
William og jeg kom forbi den på reklameruten i dag, hvor den var stillet ud på fortovet, som en venlig gestus og gratis gave til en tilfældig forbipasserende haveejer, der kan få glæde af den lille busk i fremtiden.
Vi har selv ofte gjort det samme, da vi boede i huset nede på Alléen.
Gennem tiden har vi foræret alt fra bl.a. fuglebure, møbler, værktøj til børnecykler ungerne var vokset fra. Det har også vist sig at alt har kunne genbruges, for der har sjældent gået mere end en dag før tingene var væk.
Og da vi jo hverken er ægte jyder eller krejlere, har vi kunne give tingene væk til den favorable pris af 0,- kr. uden at føle nogen som helst smerte i lommeulden. Tværtimod har det været en fornøjelse, at se andre få glæde af vores gamle ting :)

Mens William og jeg i efterårsferien har løbet rundt i Hamburgs gader, har Tina passet sit arbejde og Naaja været på turné og til fester i København hos sine gamle efterskole kammerater.
Hun vendte hjem i dag, og jeg nåede lige at hente hende ved toget, efter at have været gennem reklameturen. Jeg blev mødt af en træt ung dame, der var glad for at kunne droppe bagagen i min cykeltrailer.
Men hendes stramme program slutter først i nat, for efter et par timer hjemme, skulle hun på arbejde og kort tid efter videre til fødselsdagsfest i Gl. Ry. (Man skal jo nødig gå glip af noget! ;) Med offentlig transport, er det nærmest langt ude på landet i forhold til Skanderborg, så det er jo heldigt at Tina kunne sørge for kørsel dertil.
Mon ikke det bliver hviledag i morgen? ;).........

fredag, oktober 16, 2009

Vi er kommet hjem til et rigtig møgvejr.
Derfor brugte jeg en stor del af dagen på at gennemgå min blog og sætte "Etiketter" på alle de blogindlæg der er lavet på vores ferier, hvilket gør det meget nemmere at se tilbage på turene. Samtidig er foto-cd´erne blevet fundet frem fra glemslen i de mørke kasser, og der er nu blevet hæftet en del fotoserier ved de forskellige ferie-indlæg.
Det er noget jeg har ville gøre i lang tid, men det har knebet med motivationen, da det er et temmelig kedeligt og tidskrævende projekt at komme igennem.
"Etiketterne" ligger nederst i højre bjælke under "Tidligere indlæg".
En anden opgave der ligger forude, er at få kopieret bloggen til cd. Der ligger jo over to års dagbogskrivning og svæver rundt ude på nettet. Jeg vil blive utrolig ærgerlig over, hvis det pludselig forsvandt en dag. Derfor vil jeg have det bedst med et "Hard copy" som back up, hvis uheldet skulle være ude.

torsdag, oktober 15, 2009

Igen en solrig dag :)
Den første del af dagen, blev brugt på en geocachingtur i det område af byen, hvor vores hotel ligger.
Anden tur blev et (magert ;) forsøg på opsamling af de caches, vi ikke fandt i den indre by og i havneområdet de foregående dage.
Til aften var den lille miniferie slut. Kl. 17.30 skulle vi med ICE toget hjem, og denne gang var forbindelsen uden skift. Med en rejsetid på 4½ time, nåede vi at se seneste version af "King Kong" på W´s bærbare :)
Vel hjemme blev vi enige om, det havde været en god og sjov tur, som bestemt er værd at gentage i en anden by.
Hamburg lægger med mine interesser for fotografering og byudvikling, helt klart op til flere besøg, og er på grund af den korte rejsetid, godt egnet til weekendture. Særlig glæder jeg mig til at følge det kæmpestore havneprojekt "HafenCity, Hamburg". Et projekt, som jeg ikke på forhånd har haft nogen viden om, men som jeg vil følge op på via linket på nettet : HER.
Billeder fra dagen : HER

onsdag, oktober 14, 2009

Det har været solrigt vejr, men også ret koldt.
Dagens ture har været koncentreret omkring den bynære del af Hamburgs kæmpestore havneområder.
Her er der en rivende udvikling i gang. Der står byggekraner overalt og nye eksclusive boligbyggerier og kontorer, skyder op i store klynger og omslutter de indre kanaler, hvor store gamle, men velholdte og nyrenoverede pakhuse står tæt.
Spændene at se byudvikling i gang :)
Meget af tiden foregår udendørs, men i formiddag blev i forbindelse med en geocache, til et interessant besøg i den russiske ubåd "U-434" der er bygget i 1976. Den virkede overraskende gammeldags, og mindede mest om noget der har haft sin bedste tid under anden verdenskrig.
Ubegribeligt snævre og primitive forhold at skulle leve og virke under!

Den kan besøges på nettet : HER

Timerne flyver afsted, men på trods af de lange dage ude, ender vi alligevel med kun at finde omkring ti caches i løbet af en dag.

Det er nu også fint nok, da nogle må opgives på grund af for mange mennesker omkring gemmestedet, eller hvis de bare er gemt for godt ;)

Jeg går alligevel ikke så meget op hvor mange der bliver fundet. Det sjove er at blive ført rundt til byens kendte (og særlig!) ukendte seværdigheder :)

Ekstra fotos fra dagen : HER

tirsdag, oktober 13, 2009

Så blev der taget hul på vores jagt på de tyske geocaches.
I dag blev kræfterne brugt i bydelen, hvor de store messehaller og tv tårnet er. Også i de flot anlagte parker og den indre bydel blev vi ført gennem via skattejagten.
Jeg har valgte hjemmefra at nedprioritere fotograferingen ved kun at medtage et lille lommekamera, og det har jeg allerede fortrudt. Vi er kommet forbi mange spændene ting og skal der laves lidt kreativ fotografering, kræver det altså et lidt bedre kamera.
Lidt slatne fotos fra dagen : HER

mandag, oktober 12, 2009

William og jeg har oprettet hovedkvarter i det tyske på et lille værelse i "Hotel Norddeutscher Hof" nær Hamburgs banegård. Vi har fået pakket ud og de uundværlige bærbare computere er koblet trådløst på nettet via T-Mobile´s HotSpot :)
Turen herned forløb glat og allerede inden klokken 16, var vi klar til den første tur ud i byen, og inden vi så os om, havde William logget sin første tyske geocache nær banegården. Da jeg allerede har logget den på turen hertil med Naaja sidste sommer, brugte vi den som en lille opvarmning, inden det for alvor går løs i morgen :)
Vi kom også en tur indenfor det kæmpe fire-etages varehus "Saturn", der udelukkende byder alt tænkeligt indenfor elektronik og tilbehør dertil. Der kommer vi nok forbi igen ;)
Ellers blev det til en hurtig orienteringstur nær hotellet, for at finde gode indkøbsmuligheder, afsluttet med aftenhygge på værelset.
Ekstra billeder : HER
Vi glæder os til i morgen!

søndag, oktober 11, 2009

Allerede fra morgenen har min dag foregået ude. Den har nemlig været strålende med flot og farverig himmel, sammen med skovens grøn/gule farvespil.
Både Naaja og jeg var tidligt oppe og tog en flot morgentur gennem skoven og ved søen, der stod helt spejlblank i den vindstille morgen. Da hun senere blev sat af hjemme, var Tina og William i mellemtiden blevet klar til at overtage hendes plads. Vi valgte en strandtur ved Kattegat nord for Juelsminde.
Kameraet var selvfølgelig med på turene og nogle stemningsbilleder blev hentet hjem til min Photoblog : HER.

Til aften bruger William og jeg lidt tid på at få samlet de småting vi skal have med til Hamburg.
Med sporarbejder i Tyskland og alt optaget på Berlin-toget der ellers kører direkte, er vi blevet tildelt en temmelig broget rejseplan, der byder på hele fire togskift mellem Skanderborg og Hamburg!
Første skift ligger i Fredericia , senere bliver det Padborg, Neumünster og til sidst Bad Oldesloe, og med kun mellem 5 og 10 minutters skiftetid hvert sted, er der god mulighed for at misse et tog.........
Sker det, må vi improvisere :)
Vi afgår fra Skanderborg kl. 9.13 og burde være dernede inden kl. 16.

lørdag, oktober 10, 2009

William´s, eller rettere 8c´s klasseværelse, har undergået en fantastisk forandring og ender med at blive som nyt. Prikken over i´et bliver de nye vinduespartier, der bliver monteret i efterårsferien.
Der også blevet skaffet nye biografplakater, som de selv får lov at finde plads til.
Vi håber ungerne modtager det pænt!
Tina og jeg er vældig tilfredse med vores indsats og synes vi har fortjent og drive den af foran fjernsynet til aften :)
Dagens billede er en lille del af den flotte aftenhimmel vi kunne beundre, mens vi spiste aftensmad.

fredag, oktober 09, 2009

Som altid om fredagen, har jeg været ude med reklamer sammen med William.
Vi tager hver vores side af vejene og har med tiden lært de mange særlige kendetegn at kende omkring de forskellige husstande vi kommer ind til.
F.eks. kommer jeg forbi en lille etageejendom med fire ejerlejligheder, hvorfra det ovenstående billede er hentet.
Et A4 ark der hænger ude på trappen ved postkasserne, som gennem et lagkagediagram viser ejerforeningens meget omhyggelige planlægning af de fælles pligter omkring renholdning af trappen.
Et imponerende stykke grafik der antyder, at der vist ikke mange ejerforeninger, der kan være med her! (...Og måske heller ikke beboere ;)

Jeg har også været i gang med malergrejet sammen med Tina.
Denne gang har vi udfoldet vores talenter i Williams klasseværelse, der i den grad har trængt til en opfriskning. En hysterisk tyrkis kulør bliver afløst af en mere dæmpet cremet og varm, men også lys farve.
Da skolen fattes penge, er det åbenbart blevet en forældreopgave, at udføre den slags opgaver...........
Vi kæmper videre i morgen :)
--------
Der er nyt i sagen om kunstmaleren Mitsou Kawamoto : HER

torsdag, oktober 08, 2009

Morgenstemning ved søen :)
Det dejlige ved Skanderborg by, er den nære placering ved både skov og sø. Inden for få minutter kan man vandre i naturskønne omgivelser. Ok, ikke endeløse landskaber som Grønland, men alligevel......Lidt har vel også ret! ;)
I morges smuttede jeg ud og nød den stille, let tågede morgen med kameraet. En lille serie er lagt ud : HER
Lidt af dagen er også brugt på at samle tidligere indlæg fra min blog om kunstmaleren Mitsou Kawamoto. De er nu lagt ud på sin egen blog : HER, og jeg har oprettet en gruppe på Facebook : HER.
Jeg har med mellemrum fået henvendelser fra folk, der søger oplysninger om kunstneren på nettet, og i den forbindelse er de kommet forbi min blog, da jeg har skrevet om ham af og til. Det har inspireret mig til at forsøge at indsamle og dele oplysninger og fotos af hans malerier ad den vej.
Jeg håber det er en god idé.............

Far og datter tog køkkentjansen i dag.
Betingelsen for at hun gad at være med, var at hendes musikanlæg blev stillet op på køkkenbordet. Ved et passende lydniveau (synes Naaja) var al samtale dermed stort set umulig/unødvendig :)

onsdag, oktober 07, 2009

En fredelig og dejlig solrig dag er gået.
Selv her i starten af oktober er skoven overvejende grøn.
Dejligt, at jeg lige når at få lidt dansk sommerfornemmelse inden efteråret sætter ind :)

tirsdag, oktober 06, 2009

Efter William fik fri fra skole, brugte vi lige en times tid på at finde en geocache i Skanderborg Bakker. God anledning til at komme på en lille cykeltur i det dejlige vejr :)
I denne uge arbejder Tina på CHP Museet i Herning og skal først være der fra kl. 15-19. I Herning er der kulturuge og i den forbindelse har museet bl.a. ønsket at vise publikum hvordan en konservator arbejder.
Museet kan besøges : HER
Det har givet os tid og ro til at få snakket lidt om vores boligsituation. Til årsskiftet har vi boet i vores lejlighed i to år som lejere, hvilket er en temmelig dyr løsning på lang sigt. Med udsigt til at blive hængende i det østjyske på ubestemt tid, er vi ved at overveje at blive ejere igen. Meget gerne her, hvis en god pris kan aftales, da vi trives i lejligheden, men ellers må vi en tur på boligmarkedet.
Historien fortsættes...........

mandag, oktober 05, 2009

Et kig over Skanderborg Sø mod Sankt Thomas.
Efter en huslig morgen/formiddag blev en del af dagen brugt til en vandretur i byen og nærmeste udkant. Vejret holdt sig til den pæne side den første del af dagen, og det skulle naturligvis nydes, for inden man ser sig om er det jo slut med de lune dage.

søndag, oktober 04, 2009

Til aften har støvskyerne lagt sig og værktøjet er båret i kælderen for denne gang.
Resultatet er vist blevet tilfredstillende for Naaja, der har fået indrettet sig hyggeligt i det nye værelse, mens vi forældre har fået et nymalet og lidt større soveværelse.
Nok skriveri for i dag; nu skal der spises og herefter er det tid til at se "Forbrydelsen".................