Det tager tid, og jeg kan til stadighed forbande, at jeg fik startet for hårdt op efter sommerferien, men tilstanden forbedrer sig langsomt, heldigvis.
For at undgå unødige belastninger undlader jeg at blive "krøllet sammen" for at køre med i bilen, men tager i stedet toget hvor jeg kan stå op, når turen går til Århus. Hjemme sidder jeg kun kortvarigt ved bordet når vi spiser, og ligger på knæ mens jeg skriver på computeren ;)
Jeg er spændt på at få en vurdering på sygehuset i Silkeborg på mandag, og håber der kan findes en hurtig vej til at komme tilbage på malerholdet igen............
Til morgen kom jeg forbi en maler, som har arbejdet på en facade ude på et af Sølunds flotte gamle hovedbygninger gennem nogle dage. Maleren ligger fotografisk foreviget : HER
Til morgen gik jeg med William på vej til hans skole og en tur videre ud i skoven, der blev rusket godt af vinden.
I den dunkle skovbund trives svampene fint og her er der mulighed for at se mange forskellige slags.
Særlig omkring træstubbe og på steder hvor skoven har fred og henligger som naturskov, med en "rodet" blanding af krat, nye træer, gamle døde stammer og fugtige vandhuller, bliver naturen mangfoldig og byder på mange seværdige svampe og insekter, hvis man kommer tæt på.......
En fotoserie med den skulpturelle svamp, der ses forneden : HER