Et af landmærkerne på fjeldet bag stationen i Grønnedal. (Grønland).
For et par år siden udlagde jeg en del geocaches i de nærliggende fjelde omkring Grønlands Kommando. Mest som et forsøg på at se om der var geocachere der evt. kom forbi, enten i form af tjenestegørende personel eller nogle af de gæster som kommer i løbet af året.
Bortset fra et enkelt besøg på cachen "Bratten", nærmest Grønnedal, skete der ikke noget og jeg besluttede at fjerne de fleste bokse igen og arkivere "skattene", også fordi jeg måske ville have svært ved at opretholde vedligeholdelsen af dem.
Og så alligevel sker der pludselig noget.
Boksene ved "Bratten" og "Den Gabende Sten" havde jeg ladet ligge i den tro at de ville forblive gemt og glemt af alle bortset mig selv, men i dag blev de logget som fundet af "u bull", som kunne meddele de var i god stand. Derfor valgte jeg at genåbne dem indtil videre til glæde for fremtidige geocachere der måtte komme forbi.......
Men aktiviteterne mellem potter og pander i køkkenregionen hører så afgjort ikke til blandt mine spidskompetencer eller interesser for den sags skyld! (Man ser måske sammenhængen ;)
Alligevel har jeg helt frivilligt påtaget mig at stå for natmaden til 60 festglade unge mennesker i forbindelse Naaja's store 18 års fødselsdag på lørdag.
Menuen, Chili con Carne med et stykke groft brød, burde være nogenlunde sikker, også for novicer udi madkunst, som lange mig ;)
Jeg er dog ikke mere sikker i min sag, andet end jeg i dag prøvekører opskriften, som jeg fandt på nettet hos Alt for Damerne : HER.
Retten bobler stadig i gryden, mens jeg sidder her ved computeren og blogger, og de første prøvesmagninger tyder heldigvis på det nok skal blive spiseligt :)
Vi får maden til aften, men rigtigst ville det være at vente til i morgen..............