Den lever mest i kraft af de henvendelser der kommer fra forskellige personer, som ejer nogle af hans malerier og søger mere information om ham bl.a. på nettet, hvor de via søgemaskiner kommer forbi min blog og derigennem finder vej til mig. Jeg opfordrer ejere af hans billeder til at sende fotos sammen med historien om hvorfor og hvordan de har fået netop det maleri.
Og nu er det også blevet min tur til at komme med en historie, for min interesse for netop Kawamoto kommer på grund af det viste maleri ovenfor. Det er i dag kommet hjem til mig og hænge, men har ellers været noget af det første jeg kan huske fra væggene i mit barndomshjem. Det var blevet købt i midten af 60'erne, hvor vi boede ved Sortedam Dossering (Søerne i København). Dengang troede jeg at det forestillede min mor og far, mens de gik tur langs søerne, med Peblingebroen i baggrunden. Netop derfor har det sat sig i min barndomshukommelse :)
Nu skal min historie bearbejdes lidt og sættes ind som nyt bidrag på Kawamoto-bloggen, som kan ses : HER
Billedet ses i bedre kvalitet : HER
Det fejrede jeg med William, ved at køre på en frisk geocachingtur.
I et skovområde ved Vrold, blot tre-fire kilometer udenfor Skanderborg, er der gemt en cache, som blev frigivet i sommer, men først nu fik vi mulighed for at få den logget.
Det blev en rigtig vildmarkstur gennem tæt krat og ufremkommelig skov. William der kun var iført shorts, fik en god nærkontakt med både tornekrat og brændenælder, men det lykkedes da at finde den til sidst. Ingen tvivl om vi havde valgt den besværligste vej til cachen, men de dårlige modtageforhold for gps'erne bidrog også til trængslerne ;)
Som belønning for anstrengelserne kunne vi spise dejlig friske brombær undervejs. De er store og saftige i år :)