Dagens ture har været koncentreret omkring den bynære del af Hamburgs kæmpestore havneområder.
Her er der en rivende udvikling i gang. Der står byggekraner overalt og nye eksclusive boligbyggerier og kontorer, skyder op i store klynger og omslutter de indre kanaler, hvor store gamle, men velholdte og nyrenoverede pakhuse står tæt.
Spændene at se byudvikling i gang :)
Meget af tiden foregår udendørs, men i formiddag blev i forbindelse med en geocache, til et interessant besøg i den russiske ubåd "U-434" der er bygget i 1976. Den virkede overraskende gammeldags, og mindede mest om noget der har haft sin bedste tid under anden verdenskrig.
Ubegribeligt snævre og primitive forhold at skulle leve og virke under!
Den kan besøges på nettet : HER
Timerne flyver afsted, men på trods af de lange dage ude, ender vi alligevel med kun at finde omkring ti caches i løbet af en dag.
Det er nu også fint nok, da nogle må opgives på grund af for mange mennesker omkring gemmestedet, eller hvis de bare er gemt for godt ;)
Jeg går alligevel ikke så meget op hvor mange der bliver fundet. Det sjove er at blive ført rundt til byens kendte (og særlig!) ukendte seværdigheder :)