"Andre gider ikke høre, hvad du skal i aften".
Den tekst kan for tiden læses på skærmvæggen bag buschaufførenes plads. Det er ment som en venlig hentydning til de, som ukritisk plabrer løs i mobilen i tide og utide, uden hensyn til sine omgivelser.
En tendens, som er ved at være en plage i det offentlige rum. Os der bruger de offentlige transportmidler har det inde på livet dagligt, for her sidder vi bænket ved hinanden i kortere eller længere tid, og det bliver virkelig belastende at lægge øre til folks private ævl.
Heldigvis har de fleste en naturlig grænse for, hvornår det bliver for meget med mobilsnakken, og bruger den til korte beskeder, hvilket jeg synes er helt ok.
Man kan jo altid sige at man ringer tilbage, når man er stået af bussen eller toget, eller trække sig ud i mellemgangen, hvis man kører tog, og har behov for en længere snak.
Det handler nok om opdragelse og forståelse for ophold bland andre mennesker; men det skal nok komme, ligesom vi ser at de fleste husker at slukke mobilen når man f.eks. går i bio eller til møder.

Nogle af dagens gavekøb blev gjort i Horsens; bl.a. i Horsens Bycenter, hvor der er opstillet dette lille nisselandskab.
Turen dertil gik med bus 107, hvor inspirationen til ovenstående tekst blev hentet.