tirsdag, juli 15, 2008

W og jeg brugte det meste af dagen i Århus, dog på hver vores ting.
Han tog toget med et par kammerater til sankt Annagade for at skate, mens jeg skulle på besøg hos en ven.
Jeg tog cyklen og nød den kraftige medvind dertil, i håbet om at vinden ville lægge sig senere på dagen. (Det gjorde den selvfølgelig ikke, tværtimod ;)
Jeg havde også afsat tid til hele fem geo´er på turen i dag.
Fire blev fundet. Den sidste, der hedder "Nål i en høstak", måtte opgives denne gang.
Et rigtig velvalgt navn til denne cache, som jeg går og leder efter i den uendelige græsplæne foran Marselisborg Slot, på billedet ovenfor.
Opgaven var delt i to. Først skulle en stor stjerneskrue, stukket ned i plænen findes, for på den skulle koordinaterne til en boks, gemt et andet sted, findes.
Sjov idé. Prøver en anden gang :)

På cykel- og vandreture langs vejene er der gode muligheder for at komme tæt på dyrelivet.
Desværre på den kedelige måde.
Her er det en stor harekilling der er ramt af en bil.
Trist :(