En smuk træskulptur.
Et eksempel på noget jeg aldrig ville have set, hvis ikke jeg havde været geocacher.
Undervejs på turen var det oplagt at logge et par geo´er, og den første blev nemt fundet ved denne træfigur, der står på ensomt og afsides på en markvej udenfor den lille landsby Boes.
Cachen har fået navnet "Den naive viking".
I det hele taget er vi her i det østjyske godt forsynet med aktive geocachere, og vi har fået området godt dækket med caches og flere kommer til.
Derfor er der altid noget at køre efter, især fordi jeg for det meste kun logger en enkelt undervejs, hvis jeg da ikke bare springer over og venter til en anden gang.
25 maj kom jeg forbi sidst, og her var grunden et stort virvar af små og store huller, gravet af arkæologerne for at finde spændene ting fra resterne af en jernalderby, der lå her engang.
Som forventet er det hele fyldt op igen, og man er begyndt at forberede til udbygningen af et lille villakvarter.
Bygherrer og entreprenører har nok ventet utålmodigt på at komme videre :)
Her ses gravhøjen mellem Alken og Boes. Den står højt og markant i landskabet, som en øde ø midt i det bølgende gule kornhav.
Den fanger altid øjet når man tramper forbi på cyklen, og er altid flot at se uanset årstid.