Der er stadig en del småting der skal skaffes i forbindelse med flytningen, derfor tog vi dertil på grund af deres store udvalg i stort og småt.
Føljetonen om flytningen af den tunge bordplade blev afsluttet i dag.
Det ny flyttefirma jeg kontaktede forleden dag overholdt aftalen, og kom til formiddag med to mand, der prustende og svedende fik bakset pladen op på fjerde. Jeg tilbød naturligvis at hjælpe, men det viste sig hurtigt, at jeg i stedet for at gavne, gik mere i vejen ;)
Mens de sled med pladen, smuttede jeg i stedet over i Løvbjerg (Det nærmeste supermarked) og købte nogle kolde Tuborg, hvilket blev meget godt modtaget.
Bordet er nu stillet op, og er flittigt brugt til aften. Det er nu overdynget med diverse papirer, som vi skal have gennemgået og sorteret.