fredag, januar 25, 2008

Tina og William har brugt eftermiddag og aften på at køre Naaja på weekendtur til en fjern afkrog i det nordjyske. Hun skal op og besøge en tidligere klassekammerat på dennes efterskole.
Som den flinke far jeg er, tog jeg hendes reklametur i regn og blæst, mens de kørte derop.
Apropos reklamer, så undrer jeg mig meget over den store mængde reklamer vi alligevel får, selvom vi har det autoriserede mærke "Reklamer, nej tak" siddende på postkassen.
Når vi går rundt på vores rute med reklamer, respekterer vi mærkaterne, mens Post Danmark, der står for ordningen åbenbart spiller efter andre regler og fylder vores postkasse med diverse tryksager.
Som protest smider jeg alle reklamer, der er omdelt af Post Danmark i den nærmeste postkasse få meter herfra, så kan de selv få lov at slås med papirbunkerne ;)