
Kl. 10 i formiddag tog William og Tina afsted på en uges ferie i Tyrkiet.
Hverken Naaja eller jeg havde tid til at være med denne tur sydpå, der blev besluttet i al hast for to dage siden, og måtte nøjes med at kigge misundeligt til, da de kørte afsted mod Billund......
Rejsen går til
Marmaris i Tyrkiet med
Tyrkiet Eksperten, hvor de har fået en fin lille lejlighed hos
Blue Lagoon, der ligger midt i byen.
Vi ønsker trods alt god rejse her fra ;)

48 Timer!!!!!
Det er den tid, jeg har til at afgøre om jeg vil hoppe med på iPhone 4 bølgen som en af de første!
Da jeg var en af de absolut første, der lod mig skrive op på ventelisten til det nye vidunder fra Apple, havde jeg også ventet at modtage mailen om muligheden for at købe en i Telia's Webshop i løbet af i dag.
Den første sending på sammenlagt 480 stk. blev selvfølgelig revet væk i de to eneste Telia butikker, der holdt "Open Night" i går aftes; en i Århus og en i København.
Jeg holder hovedet koldt og vil vente med at beslutte købet endeligt frem til sidste øjeblik.
Da jeg har en 3GS i forvejen, er der ikke det helt store argument for købet nu, hvis man ser bort fra den forbedrede foto/video del, og i øvrigt tager den meget høje pris med i betragtning.
Desuden går der jo ikke lang tid før den er til almindelig handel i telebutikkerne......
Skanderborg Festivalen nærmer sig tydeligt. Den begynder i næste uge.
Ovre fra skoven høres lyden af arbejdet med at få de sidste ting klar omkring scener, barer, kulisser og alt det andet der skal til.
Alle byens grønne områder er delt op i zoner og er klar til at modtage masser af deltagere der sætter egne telte op. Faktisk har jeg set flere telte blive sat op på den store gartnergrund lige ved siden af Sølund. Her må man åbenbart allerede flytte ind, selvom festivalens plan (som jeg læser den!) først siger tirsdag.........
Resterne af et gammelt russisk fly, der hidtil er blevet stillet op i et barområde ude på selve festivalpladsen, skal nu stå på pladsen ved Kulturhuset midt i byen. Den blev bakset ind på plads i dag. Billedserie med det gamle fly :
HER