torsdag, september 10, 1987

Hurtige fakta om Angissoq Loran Station:
Bygget i 1963 og nedtaget i 1995.
Nu ligger Angissoq (næsten) som om intet er hændt ;)

Historien om de grønlandske loran stationer kan læses : HER.
En mere teknisk side om Angissoq Loran Station ligger : HER.
Der er et mødested for interesserede på Facebook : HER. ellers kan gruppen findes ved at skrive "Angissoq" i søgefeltet. Her ligger der en del billeder og måske er der nogen personer du kender?

Indlæggets oprindelige foto af stationen, som jeg har bearbejdet, er taget af Carl Burkhart, mens billedet af masten er taget af "xpal".


onsdag, september 09, 1987

Hjemrejse.
På vej over Grønlands østkyst var der et flot kig fra flyet over den forrevne og barske kyst med de mange gletchere. En udsigt som jeg heldigvis kom til at se mange gange siden :)

tirsdag, september 08, 1987

Hjemrejse.
Med "Lommen" fra Angissoq til Nanortalik for at overnatte i stationens hus til i morgen, hvor vi skal med helikopteren til Narsarsuaq.
På vej ind havde vi passeret tæt langs byens kendingsfjeld, Jakobinerhuen, og gik ind med et fint kig ind mod byen og den smukke gamle bydel.
Et spændene eventyr var ved at være slut.

lørdag, september 05, 1987

Et kig mod fastlandet fra foden af masten. Længst ude på øen ligger den næsten usynlige række af bygninger.
Man kan vel mest betegne den ca. 4 km2 store Angissoq, som en stor relativt jævn ø med afrundede klippeknolde. Højeste sted lå nok ikke meget højere end 100 meter over havet, så det var ikke ligefrem hård fjeldvandring man kom på, når man gik aftentur.
Der var heller ikke øen i sig selv, der bød på den store naturoplevelse, men derimod havet omkring med drivende isfjelde og en forbi passerende hval af og til :)

torsdag, september 03, 1987

Et kig ud af mit vindue over den lille vig med fastlandet i baggrunden.
Snart var turen slut, og det var ligesom om alle indtryk skulle suges ekstra kraftigt ind, inden det var slut med de enestående udsigter.
Det var også i den lille vig, man allertydeligst kunne aflæse forskellen mellem høj- og lavvande. Når forskellen var størst kunne bunden stå helt tørlagt med strandede isskosser.
Så måtte vi selvfølgelig lige ned og klappe de store isklumper :)

søndag, august 30, 1987

Vandretur i højden. Desværre blev vejret lidt gråt og trist.
Jeg gik op på de høje toppe bag hytten og fik igen et flot udsyn over den åbne kyst med store og små isbjerge og Jakobinerhuen, samt ind i det forrevne fjeldbagland mod Tarsermiut Fjorden.

lørdag, august 29, 1987

Anden weekendtur.
Dejligt at komme på hyttetur igen. Lørdagen kom til at gå med fisketure, hvor der var mange småørreder i de små vandløb omkring os. Adskillige blev brugt til aftensmad :

onsdag, august 26, 1987

Angissoq og de omkring liggende småøer har sikkert dannet udgangspunkt for fangstture i gamle dage. Øgruppen ligger jo et stykke væk fra fastlandet, og kunne godt fungere som en fremskudt base, når det drejede sig om fangst af de store havpattedyr.
I hvert fald så vi adskillige stengrave med "indhold", når vi gik tur rundt på øen. Også her fik jeg en førstegangs oplevelse. Nemlig at stå med et rigtigt kranie i hånden :)

lørdag, august 22, 1987

Al adspredelse er jo velkommen, og særlig i små samfund.
Stationen havde indrettet sig med en skydebane ude på en lille halvø forbi dumpen, og i sikker afstand til bygningerne.
Mens vi var der, skulle der afholdes grønlands mesterskab i flugtskydning, og vi fik mulighed for at deltage. Flere var med og vi fik en hyggelig dag, hvor masser af hagl blev sendt til vejrs i forsøget på at ramme de hurtige lerduer :)
Mine egne resultater har jeg forlængst glemt, men uvant med at skyde med haglgevær, fik jeg indkasseret en forslået skulder! Jeg havde ikke fået lagt kolben ordentlig ind ved skydning og det giver selvfølgelig et heftigt slag ved rekylen.
Da dagen var gået havde jeg fået en helt blåsort skulder og et minde for dagen i et godt stykke tid fremover :)

fredag, august 21, 1987

"Lommen" på vej ind, med Hagen ved roret.
Et beskedent højdepunkt på en ellers grå og stille dag ;)
Nede på den lille kaj står Fritz, stationens faste tømrer, klar til at tage imod varer, og køre dem op til køkkenet og varehuset i hans Unimog.
En fast rutine der foregik en gang om ugen, hvis is og vejr tillod det.
Jeg plejede for det meste at luske ned til malerlageret, der var i en af bygningerne nærmest kajen, og kigge på.