"I går havde jeg en dejlig solrig og varm aften ved en bro over en lang sø.
Nedenfor var der en dejlig plads med bord og bænk. Jævnligt kom der nogen forbi og skulle høre om min tur.
Ved 22-tiden blev der ro så teltet kunne stilles op.
Dagen i dag er startet med regn og mest gråvejr. Det har faktisk været dejligt at køre i.
Ben og numse har det godt; bedre end jeg turde håbe. Bare også cyklen holder.
Efter at have kørt 80 km. i dag, holder jeg en lille pause i en lille by, Frederiksberg, et stykke inde i Dalarne".

Skulle jeg telte på steder, hvor der kom folk forbi (F.eks. rastepladser), ventede jeg til senere på aftenen med at slå telt op. Mest for at kunne smutte videre til et nyt sted, hvis der blev for meget uro og trafik.

"Hej derhjemme.
I nat har det regnet, men i dag blev det hurtigt solrigt, men også meget lummert.
Ved middagstid mødte jeg et dansk par som har hus i området, så det blev dagens middagsunderholdning.
Ellers har dagen indtil nu, med 65 km. kørt, været ret streng med mange bakker, så jeg kommer nok ikke så meget længere i dag.
Håber i har det godt derhjemme!"

Jeg havde en idé om at Munkfors var en smuk by med en stor elv brusende gennem byen. Jeg forventede meget på grund af bynavnet!
Men jeg kom i stedet til at mindes byen på grund af et pludseligt opstået maveonde, der nær havde fået mig til at skide i bukserne i et supermarked! Heldigvis nåede jeg lige nøjagtig hen på et toilet på en tankstation ved siden af; fik lavet en masse tyndt, og skyndte mig ud af byen igen og fik dermed intet set ;)
Jeg var til gengæld glad for at være ude på landevejen igen, med mulighed for at flygte ind mellem træerne, hvis "noget" igen skulle presse sig på :)

"Jeg er nu nået til Åmål, hvor middagspausen holdes.
Turen er indtil nu gået godt i fint vejr og på gode veje. jeg overnattede på en lille rasteplads ved en lille sø efter at have kørt 84 km.
Her i Åmål har jeg kunne købe letvægtsproviant (Blå Bånd), hvilket er meget nemmere at tilberede end almindelig mad.
Her ved ettiden vil jeg køre videre og glæde mig over det gode vejr.
Håber i har det godt derhjemme!"

"Det er blevet aften og turen i dag blev lang (124 km.)
Efter Åmål kom jeg til en lille "skønhedsplet" der hedder Borgvik. Der holdt jeg kaffepause og fik set forskellige gamle bygninger, dæmning og kanaler. Alt sammen fra et gammelt jernværk.
De små byer byder ofte på fine seværdigheder.
Iøvrigt trækker det vist op til regn. Teltpladsen til aften er desværre bag et skur ud til vejen, men der var ikke andre egnede steder."

Med et par dage kørt i tørvejr, var jeg kommet godt igang med turen. De små rutiner med pakning, teltning osv. var allerede begyndt at falde på plads.

Første dag på turen og afsked med de andre, der skulle hjem.
Jeg havde en lidt trykket afsked med William, der jo ikke var så gammel dengang, men da de først var kørt og jeg var hoppet på cyklen, var det turen det handlede om.
Jeg havde en del sommerfugle i maven; det var jo første gang jeg skulle prøve sådan en slags rejse.
Samtidig med forventningens glæde, gik tankerne også på, om jeg og cyklen kunne holde til over 2000 kilometer, som der var udsigt til den kommende måned.

"Jeg er nu kommet afsted fra Berby i det dejligste sommervejr.
Kim kørte mig op fra dalen, så jeg undgik at skulle køre de første 5 km. op ad fjeldet. Her fik William og jeg sagt farvel med gråd og tårer. Det var ikke rart, men han er forhåbentlig kommet ovenpå igen.
Jeg holder middagspause i byen Ed efter at have kørt 35 km. uden problemer. På en rasteplads hilste jeg på en svensker der har boet i Danmark, og et par danske lastbilchaufførere der kørte for HTH Køkkenet.
Når jeg har spist, vil jeg fortsætte med at cykle. Byen skal selvfølgelig også beses."

Et af de hyggelige minder fra byen, var også en kop kaffe, der blev drukket sammen med nogle ældre damer, der holdt pause udenfor deres arbejdsplads i det gode vejr :)

Langturen på cykel var en gammel drøm der blev opfyldt!
I dagene op til cykelturen, har jeg været på laksefisketur ved Berby i Norge med Kim, hans familie og William.
Vi havde min cykel, trailer samt diverse grej med i bilen. Planen var at sætte mig af ved Kornsjö ved den svensk/norske grænse, hvorefter de andre kørte hjem til Danmark.
Jeg skrev ikke dagbog på turen og tog heller ikke billeder, men sendte et postkort hjem af og til.
De følgende indlæg fra turen er afskrivninger af det, som jeg skrev dengang, og billederne er affotograferinger af de tilhørende postkort.

"Det er dejligt vejr heroppe.
Vi har været ude at gå på klipperne og sejlet på søen og elven. Kim og jeg har fisket og fanget en del gedder.
I morgen bliver jeg sendt afsted, og de andre tager hjem"

Hurtige fakta om Angissoq Loran Station:

Bygget i 1963 og nedtaget i 1995.
Nu ligger Angissoq (næsten) som om intet er hændt ;)

Historien om de grønlandske loran stationer kan læses : HER.
En mere teknisk side om Angissoq Loran Station ligger : HER.
Der er et mødested for interesserede på Facebook : HER. ellers kan gruppen findes ved at skrive "Angissoq" i søgefeltet. Her ligger der en del billeder og måske er der nogen personer du kender?

Indlæggets oprindelige foto af stationen, som jeg har bearbejdet, er taget af Carl Burkhart, mens billedet af masten er taget af "xpal".

Hjemrejse.
På vej over Grønlands østkyst var der et flot kig fra flyet over den forrevne og barske kyst med de mange gletchere. En udsigt som jeg heldigvis kom til at se mange gange siden :)

Hjemrejse.
Med "Lommen" fra Angissoq til Nanortalik for at overnatte i stationens hus til i morgen, hvor vi skal med helikopteren til Narsarsuaq.
På vej ind havde vi passeret tæt langs byens kendingsfjeld, Jakobinerhuen, og gik ind med et fint kig ind mod byen og den smukke gamle bydel.
Et spændene eventyr var ved at være slut.

Et kig mod fastlandet fra foden af masten. Længst ude på øen ligger den næsten usynlige række af bygninger.
Man kan vel mest betegne den ca. 4 km2 store Angissoq, som en stor relativt jævn ø med afrundede klippeknolde. Højeste sted lå nok ikke meget højere end 100 meter over havet, så det var ikke ligefrem hård fjeldvandring man kom på, når man gik aftentur.
Der var heller ikke øen i sig selv, der bød på den store naturoplevelse, men derimod havet omkring med drivende isfjelde og en forbi passerende hval af og til :)

Et kig ud af mit vindue over den lille vig med fastlandet i baggrunden.
Snart var turen slut, og det var ligesom om alle indtryk skulle suges ekstra kraftigt ind, inden det var slut med de enestående udsigter.
Det var også i den lille vig, man allertydeligst kunne aflæse forskellen mellem høj- og lavvande. Når forskellen var størst kunne bunden stå helt tørlagt med strandede isskosser.
Så måtte vi selvfølgelig lige ned og klappe de store isklumper :)