lørdag, december 11, 2010

Som lovet har vi fået massivt tøvejr :(
En stor del af aftenen i går og i løbet af natten fik vi en del regn og vinden gik op i kulingstyrke.
Det har været hård kost for sneen, der er svundet gevaldigt ind, og har efterladt adskillige vandpytter mange steder, til stor glæde for fuglene, der endelig kan få et frisk bad og noget at drikke.
Varmen har også betydet at sneen er gledet af tagene og der skal nok være nogen der er blevet ramt i løbet af dagen. Naaja og jeg var meget tæt på at få en regulær isblok i hovedet lige før vi gik ind i en butik. Den faldt fra fjerde sals højde og landede med et brag på fortovet og havde en størrelse, der sagtens kunne koste menneskeliv!
Frosten vender tilbage i nat. Så venter vi bare på sneen..... ;)
Mobilfotos : HER.