lørdag, december 18, 2010

En bobslæde er blevet kastet ud på isen foran Byparken og Kulturhuset.
Hvem bliver den første til at vove sig ud på den store flade og hente den?
Endnu har jeg ikke set nogen andre end måger og ænder gå rundt derude, men ligesom jeg selv skal der nok være flere der har stampet lidt rundt i kanten ved sivene.....
Men helt sikkert er det. Når de første har vovet sig ud følger flere hurtigt efter........... :)

William og jeg tog på tur til Cinemaxx i Århus for at se den nye film "Tron the Legacy", og naturligvis i 3D ;)
En ret tynd historie, men takket være god lyd og flotte billeder, kom vi ud med en fornemmelse af at have været på rejse i fjerne verdener.....
Jeg lægger mig op ad Information's Christian Monggaard, der har følgende at sige om Tron:

"Det er 28 år siden, at den første Tron-film havde premiere, og i mellemtiden er der sket en revolution med den computerteknologi, instruktør Steven Lisberger var en af de første til at benytte sig af. Selvsamme teknologi er den nye film, Tron: Legacys, raison d’être. Instruktør Joseph Kosinski har haft 170 mio. dollar og en imponerende maskinpark til sin rådighed, hvorfor filmen er blevet utrolig flot både at se på og lytte til.

Tron, der i dag tager sig noget primitiv ud, handler om, hvordan spildesigneren og hackeren Kevin Flynn (Jeff Bridges) bogstavelig talt suges ind i en onlineverden, Netværket, hvor alle programmer domineres af et intelligent Master Control-program, som han så skal bekæmpe. I Tron: Legacy har Flynn været forsvundet i 21 år, og hans søn, Sam (Garrett Hedlund), ender også i Netværket, hvor Flynn (Bridges) nu holdes fanget af sit digitale alter ego, Clu. Og så fortæller filmen om, hvordan far og søn prøver at slippe ud af Netværket igen."

Filmens eget sted på nettet : HER.