onsdag, december 29, 2010

Der er blevet fejet sne på isen foran Hotel Skanderborghus, og en lille skøjtebane er dukket op :)
Så alt i alt må vi sige vinteren fortsætter til glæde for alle vinterentusiaster, der for en gangs skyld kan få luftet skøjter, slæder og langrendsski mere end bare en eller to dage i løbet af vinteren ;)
Et af mine egne store ønsker er et sæt langrendsski, for Danmark indbyder om noget til langture over frosne søer og åbne landskaber, der ellers ikke kan passeres under normale omstændigheder. Når sneen ligger i et pænt lag som nu, kan naturoplevelsen sagtens måle sig med det store udland, der ellers altid lokker med høje bjerge og stor natur.
Men der er jo så meget andet der er vigtigere med flytningen forude, men måske kan jeg få et sæt til næste vinter. Kommer der så sne......???? ;)