Anledningen var en plade og cd børs i DGI-huset lige bag Bruuns Galleri. Et stort marked med et kæmpe udvalg af musik på vinyl, som nok skal have lokket en del samlere ud af stuerne. Også cd udvalget var stort og en del musik dvd'er kunne også købes.
Et meget spinkelt udvalg af film dvd'er havde blandet sig i al musikken, og det var her, jeg som den eneste fandt noget jeg kunne bruge, nemlig DR's voksenjulekalender fra 2006 "Jul i verdensrummet". Den glæder jeg mig til at se :)
Se mere : HER
Da vi boede i Trøjborg i 1991-92 havde jeg nærmest min daglige gang i denne "oase", der måske er byens rekreative plet nummer et, når det kommer til en hurtig og nemt tilgængelig travetur ved skov og strand.
Fordi stedet nemt kan nås til fods eller på cykel fra midtbyen, er der altid et mylder af mennesker på solrige dage, der slentrer hyggeligt afsted og nyder den flotte udsigt over Århus Bugten og havnen fra skoven, der ligger højt hævet på en 50 meter høj lerskrænt.
For andre fungerer skoven som den daglige løbebane, mens småbørnsfamilierne hygger i strandsandet ved badeanstalten "Den Permanente".
Jeg har tilbragt utallige timer langs kysten med fiskestangen, og forventer naturligvis at genoptage denne hyggelige aktivitet, når vi indtager byen i starten af det nye år :)
Beliggenheden ses : HER