søndag, november 28, 2010

Sneen ligger smukt over landet, og det er en fornøjelse at kigge ud af vinduerne :)
Men begejstringen deles nok ikke af alle.
Dyrene skal bruge masser af kostbar energi på at finde føde, mens vintervejret for os mennesker mere handler om fysiske udfordringer i form af fremkommelighed uanset om man er kørende eller skal frem til fods.
Heroppe fra lejligheden er vi vidner til flere bilers problemer i det fedtede føre, hvor dem med sommerdæk har store vanskeligheder med at komme op ad den svage stigning fra Adelgade og op ad Alléen. Flere har været kørt fast og har måtte ud og skovle sne eller få tilfældig forbi passerende til at hjælpe et skub.
Men det er heller ikke nemt at færdes til fods. En ældre herre måtte i formiddag kæmpe sig frem med sin rolator, der konstant satte sig fast i den opkørte bløde sne, da han skulle krydse gaden. Heldigvis klarede han strabadserne, mens andre var mere uheldige, og måtte ned og ligge efter at have mistet fodfæstet på glatte fortove, bl.a. Naaja......