tirsdag, november 16, 2010

Smukt vejr og tidligt hjemme gav en god mulighed for en god tre timers tur på cyklen omkring Skanderborg.
Hurtigt kom jeg ud til Vædebro's lille strand ved østenden af Mossø, hvor en lille fotosession blev klaret med cyklen som model, med Mossø's spejlblanke overflade og en flot himmel som baggrund :) Arkiveret : HER.
Herefter gik rundturen via de små landsbyer Alken, Forlev, Mesing, Stilling og derfra ad landevejen hjem.
Dejlig frisk tur uden nogen særlig vind at kæmpe mod :)

En spontan tur i Bog og Idé kastede bogen "Gården" af sig.
Det er Politigården i København der er tale om. Et fantastisk bygningsværk der på alle måder er en stor arkitektonisk oplevelse både ude og inde.
Bogen kommer omkring selve politifunktionerne i huset, men også den særlige arkitektur bliver omhandlet.
De fleste har sikkert set bygningen optræde som kulisse i diverse film og tv-serier gennem årene; bl.a. Olsen Banden filmene og tv serien "Forbrydelsen".
Min relation til "Gården" ligger tilbage til min læretid som maler i København gennem årene 1978 - 82. Vores firma, Malerfirmaet S. Nielsen, havde sit primære arbejde på Flådestation Holmen, men også på de københavnske politistationer og i næsten et år gik vi og malede lofter og vægge på samtlige gang arealer og opgange i den kæmpestore bygning. En nærmest endeløs opgave, virkede det som om! Hverdagen på gangene gav selvfølgelig en masse spændene indtryk og oplevelser fra en verden jeg ellers ikke kendte til.
Som særlig belønning for det slidsomme arbejde, kunne vi se frem til et fantastisk frokostbord i deres dejlige kantine hver dag Kl. 12! Jeg håber for de ansatte på "Gården", den stadig eksisterer med samme høje kvalitet :)
Tiden på "Gården" bliver jeg selvfølgelig mindet om hver gang, der toner billeder frem derfra på tv eller i film. :)
Om arkitekturen : HER.
Bogen kommer med på køjen som godnat-læsning i aften :)