fredag, november 19, 2010

Naaja's undulat er blevet tvunget ud af buret.
En månedstid har den "gemt" sig inde i sit bur, selv om vi har ladet døren stå åben og hængt store lækre hirsekolber på den udvendige side, for at lokke den ud på opdagelse i den store verden udenfor tremmerne ;)
Jeg har længe ville smide den ud af buret, for de lærer hurtigt at begå sig udenfor, men da det er Naaja's fugl har hun haft det sidste ord i den sag, og mente den nok selv skulle have lov at bestemme.
Men jeg blev utålmodig i dag, og tvang den ud. Det betød selvfølgelig den måtte flakse forvirret rundt et stykke tid, men den fandt vist også ud af, det måske kan være meget sjovt derude i det "fri".
Jeg lagde i hvert fald hoved til både fugl og fugleklatter i et stykke tid, mens den pippede fornøjet, samtidig med jeg gik rundt i stuen :)
Naaja tilgav mig heldigvis, og kan godt se det er en god idé at "hjælpe" den lidt på vej i hverdagen. Nu bliver den dagligt tvunget ud, indtil vi kan se, den selv kan finde ud af det :)