mandag, november 22, 2010

Jeg glæder mig faktisk til min daglige gåtur mellem arbejdspladsen og Århus Banegård, for den er tilpas lang til, ruten kan varieres fra dag til dag :)
En del af dagens tur gik jeg i Risskov, hvor jeg fulgte stien, der ligger helt ud til den stejle skrænt, ud mod vandet. Herfra har man en flot udsigt over bugten og havnen, da skoven ligger hævet måske 30-40 meter over havet.
Mens jeg gik deroppe kun kunne jeg følge Mols Linien's hurtigfærge Max Mols på vej ind. Den passerede lige forbi den gamle containerhavn, hvor der har været stille på grundene i meget lang tid, men da jeg kom forbi i forrige uge bemærkede jeg nyopgravede grusbunker og entreprenørmaskiner i arbejde.
Det kan jo tyde på de to ambitiøse byggeprojekter, Lighthouse og Isbjerget er vågnet op igen efter en ufrivillig dvale i kølvandet på finanskrisen, men om Z-Huset fortsætter, kunne jeg ikke umiddelbart se.
Også længere inde i havnen mod midtbyen, er der gang i diverse maskiner. Pakhus 35 og 41 på Pier 2 er ved at blive revet ned, for at give plads til nyt byggeri. En blogger fortæller : HER.
Jo, der bliver masser af aktiviteter at følge med i, når vi flytter til byen!
Herligt :)