torsdag, september 02, 2010

Vi har været beriget med en dejlig solrig og lun dag :)
Dem kan man aldrig få nok af, og slet ikke dem som der kommer nu, hvor det er varmt på den behagelige måde, helt modsat de stegende hede juli sommerdage, hvor man tapsveder uanset hvor man opholder sig.
Også aftenen blev behagelig og indbød til en tur ud i det grønne. Jeg brugte først lidt tid ved fodboldbanerne for at se Naaja træne med sit hold og kunne samtidig følge en drengekamp. Da det blev for uinteressant, hoppede jeg på cyklen og kørte videre hen til dådyr anlægget ved Sølund og så lidt på dyrene der. Også de så ud til at trives med vejret i dag :)

Men andet er der jo også sket i dag.
Vi har været huskig i Århus, og har for alvor sat gang i bolig jagten. Nu har idéen for alvor bidt sig fast :)
Besøget i dag, gjaldt et særdeles velbeliggende byhus, der både ligger helt centralt og perfekt i forhold til vores ønsker og behov, men har også den helt unikke fordel at været beriget med masser af sol i den lille gårdhave fra midt på dagen og frem til solnedgang.
Ved første øjekast virkede det til at være i fornuftig stand, men visse ting burde helt klart forbedres og den uundgåelige omgang maling af det hele boligen kommer også til, inden vi evt. kunne rykke ind.
Prisen er hårrejsende som altid, når man vil bo centralt. Det er jo en byrde der har fulgt os til alle tider, men der er jo valg man må tage.......
I kan selv se boligen : HER, hvor billederne er ganske godt svarende til det som vi så.
Huset her scorer meget stort på beliggenheden; indretningen er rimelig, mens udsigten til at skulle holde hus med værktøj og malerulle igen trækker ned ;)
Om det bliver vores er for tidligt at sige, men vi vender indtrykkene, udveksler tanker og idéer og laver et genbesøg på mandag.