Jeg brugte dagen ude på jernhesten i vores nærmeste omgivelser, uden nogen særlig plan for dagen.
Oppe ved Skanderborg Gymnasium og Niels Ebbesen Skolen oplevede jeg noget så usædvanligt og eksotisk som en stor ara papegøje sidde i toppen af et træ og hygge sig!
Jeg troede den var stukket af hjemmefra, men Naaja mener den faktisk tilhører en skoleelev ved N.E. Skolen, som er i stand til at kalde den til sig efter behov!
Den bliver i hvert fald set jævnligt oppe i området. Flyvevant er den helt sikkert også, for der var ikke nogen usikker flaksen omkring, når den tog nogle ture rundt i luften.
Så historien er nok sand.........
Et gravearbejde er begyndt nedenfor vores ejendom, og hvor der er maskiner, er der også drenge/mænd der kigger på!
Jeg ved ikke hvad der er med vores maskuline gener, men så snart noget med motorer og mekanik viser sig, tiltrækkes drenge i alle aldre, og som det ses på billedet, er der ingen undtagelser her ;)
Dagsaktuelle billeder fra byggepladsen : HER.