Siden torsdag er ryggen blevet mere og mere øm og genstridig som dagene gik, og i dag måtte jeg erkende mit nederlag :(
Jeg havde valgt at blive hjemme for at kontakte lægen vedr. smertestillende midler og ansvarligheden i at fortsætte med arbejde. Vi kom frem til det nok skulle kunne gå med lidt omtanke, hvilket også var mit håb, da jeg synes det har været rart at komme i gang med jobbet herhjemme og hverdagen med kollegerne.
Opmuntret ved tanken om det skulle gå, gik jeg en eftermiddagstur ud mod Slotskirken, men her skulle det vise sig at jeg havde overvurderet mine egne evner og fysik. Pludselig slog lændesmerter og stivhed i ryggen til for fuld kraft, og turen hjem varede flere evigheder og jeg lignede mest af alt en gammel mand på 150 år, der havde skidt i bukserne ;)
Vel hjemme, blev en madras lagt frem på stuegulvet. Som det ser ud nu, bliver den mit faste tilholdssted i lang tid fremover :(
Firmaet jeg arbejder for er i forvejen ramt af et par sygefravær, derfor var det ekstra surt at måtte give op. Jeg kan ikke undgå at føle, man svigter i en presset situation................