fredag, august 13, 2010

Det gælder om at få det bedste ud af timerne på stuegulvet....
Det betyder bl.a. læsning af nogle af de kompendier Naaja har fået igennem det første gymnasieår. Hun har haft mediefag på c-niveau, og har gennemgået temaer af flere spændene slags, hvor jeg som det første har taget fat i musikvideoen.
Det var ikke fordi der var noget nyt for mig at hente i den tekst hun havde liggende, men der var til gengæld henvisninger til flere gode videoer, hvoraf flere kunne ses via YouTube.
Er der vilje og ressourcer, kan der laves virkelig seværdige musikvideoer, der "holder" mange år frem og også kan ses uden at man måske ellers synes om musikken i sig selv.
I 2008 havde Kunstmuseet ARoS en god særudstilling om netop dette emne, som jeg besøgte flere gange (Se : HER) Her var der god mulighed for at se en masse gode eksempler indenfor denne specielle genre, som siden starten af 80'erne blev mere etableret i tv.
Videoerne balancerer hårfint mellem kunst og reklame, og giver derfor anledning til megen kritik, men jeg har altid været begejstret for mediet og ser jævnligt musikkanalen VH1 på tv, der har en god blanding af ny og gammel musik :)
Som sagt er YouTube et godt sted at surfe rundt og finde gode eksempler, der var nævnt i kompendiet. Tre stk. her:
30 Seconds to Mars : The Kill
Carpark North : Human
Foo Fighters : Learn to Fly