Puha !!!!!Efter en god og aktiv juleferie, er den første hverdag ved at være slut.
Klokken er næsten 20 og jeg sidder allerede med tunge trætte øjne, klar til at hoppe i dynerne! De mange fridage har forskudt døgnrytmerne omtrent fire timer. Her i den mørkeste tid af året står jeg først op mellem kl. 8 og 9, når vi ikke skal noget, mens uret ringer allerede kl. 4.30 når det er arbejdsdag!
Overgangen mellem søndag og i dag kunne næsten give "Jetlag", som en af mine Facebook-venner sagde; det er jo som at overskride fire tidszoner :)
Der bliver i hvert fald noget søvn at få justeret. Også fordi det igen er blevet tid til at cykle frem og tilbage mellem Skanderborg og Århus; det kræver lidt ekstra kræfter!
Det er fra cykelturen hjem, dagens billeder er hentet via mobilen. Højspændingsmasterne, der står kort før man kører ind i Hørning, så meget flotte ud i det klare aftenlys :)
Spørgsmålet er om det også bliver ugens sidste køretur, for meteologerne varsler et kommende snevejr med fygning, allerede fra i nat.................