mandag, december 28, 2009

Så er vi klar til at se Avatar i 3D!!!
For flere dage siden havde vi over nettet købt billetter til 3D versionen af Avatar. Da vi nu alligevel var på vej til hovedstaden, var det oplagt at vælge Danmarks største biograf, Imperial, til en af de helt store filmoplevelser.
For at få en af de gode pladser var vi nødt til at tage en forestilling allerede klokken 11.00. En meget uvant oplevelse at gå i bio om formiddagen!
Lad det være sagt med det samme; historien er let tilgængelig, meget forudsigelig og minder i høj grad om "Danser Med Ulve" fra 1990 med Kevin Kostner.
Men billederne er fantastiske og skal selvfølgelig opleves i 3D. Det er den suverænt bedste 3D kvalitet jeg har set anvendt på spillefilm og den fungerer perfekt, måske særlig fordi en stor del af filmen er computeranimeret, og billederne derfor er gennemkonstrueret ned til mindste detalje.
Det er også vigtigt at bemærke, at modsat de tidligere 3D film, er brugen af de sædvanlige chokeffekter gemt væk, til fordel for at skabe en generel dybde og rum i billederne. Meget vellykket !!!!!
Besøg Avatar´s officelle website : HER.

Efter filmen kom vi ud i en noget mere grumset 3D verden, der trods alt bød på dejlig sol, men også en frostkold vind.
Tina forsvandt ud til sin bror, mens William og jeg tog på en råkold geocaching tur i det indre København.
Vi kom bl.a. omkring kendte steder som Rundetårn, Nyhavn, Diamanten og det store pariserhjul ved Palads på Akseltorv, hvor skattejagten begyndte.
Vi havde et par timer til rådighed, inden vi skulle til aftensmad hos svigermor, men kunne alligevel nå at høste seks caches plus en geocoin, inden turen gik mod Hovedbanegården og S-togene.
Omsider nåede jeg over 200 geocaches, mens William kan fejre 50 stk. fundne!!!!