I løbet af natten fik vi sæsonens første rigtige snevejr.Det store spørgsmål til morgen, var om det var muligt at cykle til arbejde, da der var faldet op til ti centimeter. Nok til at gøre en tur på cykel meget usikker.
Jeg valgte at køre lidt tidligere for at gøre forsøget, men kom kun til udkanten af byen, før jeg måtte erkende det tåbelige i at fortsætte.
Cykelstierne bliver som regel først ryddet senere på morgenen udenfor byen, da vejene er højest prioriteret, og da der heller ikke er gadelys udenfor byerne undervejs, ville køreturen blive alt for vanskelig og tidskrævende.
Cyklen kom i kælderen igen og nødplanen blev sat i værk. Jeg tog med toget 6.12 ind til Århus, og kunne møde i skurvognen allerede kl. 6.40. Fint at have denne mulighed, hvis vejrforholdene bliver for "barske" :)
Hele dagen har sneen ligget tungt på træernes grene.Ærgerligt jeg ikke har haft fri, da det er sjældent at have så flot vintervejr. Selvom solen ikke var fremme, ville der være masser af spændene fotomuligheder ude i naturen.