En tubilak jeg har arvet fra min far, der købte den i Østgrønland engang i tresserne, hvor han selv har arbejdet på Grønland.
Den brugte jeg lidt tid på at fotografere i aften. Mest som forsøg på afdæmpet lyssætning i forhold til nogle små keramikfigurer, som nogle af vores venner skal have taget billeder af til et katalog.
Fotos ligger : HER

I Wikipedia kan man læse :

Ved tupilak forstås små mystiske, delvist groteske figurer fra den grønlandske inuitkultur. På grønlandsk betegner ordet tupilak en forfaders sjæl eller ånd.

En sådan tupilak-ånd kunne kaldes til hjælp mod en fjende derved, at en trolddomskyndig åndemaner i hemmelighed gjorde sig en figur af forskellige knogler og andre dyredele, undertiden sågar dele fra menneskelig, hvorefter han indviede den og gjorde den til hjemsted for ånden ved bl.a. at synge tryllesange over den. Denne tupilak sattes derefter ofte i havet, så den selv kunne opsøge fjenden og slå ham ihjel. Dette var imidlertid ikke ganske uden risiko. Havde tupilakkens tilsigtede offer større troldomsevner end tupilakkens skaber, kunne han afværge dens angreb og i stedet sende tupilakken tilbage for at slå ophavsmanden ihjel.

Det er først i nyere tid, efter at nysgerrige europæere begyndte at udforske Grønland og blev opmærksomme på disse små statuer, at det er blevet en tradition, at man kunstfærdigt udformer sådanne figurer af blivende materialer som træ, knogle og tand. I denne sammenhæng produceres også ofte ikke blot traditionelle tupilakker, men også en række andre figurer fra inuit-mytologien.