onsdag, november 11, 2009

Da jeg ankom på værkstedet til morgen, var chefen allerede i gang med at rengøre malersprøjter, og stod indhyllet i vanddampe, oplyst af kraftige arbejdslamper. Desværre var jeg ikke hurtigt nok med kameraet, det så ellers ret godt (Fotogent) ud............
Arbejdsdagen er gået på værkstedet, med afrensning af nogle gamle vinduesrammer. Her bliver jeg nok hængende ugen ud. Lidt fotos fra arbejdet ligger : HER
Et af de helt store emner i nyhederne, er den netop begyndte influenza-A epidemi, jeg håber på at slippe, men de mange grå og fugtige dage har fået sat en forkølelse i gang sidst på dagen. Heldigvis har vi rigeligt med papir på værkstedet, så næsen kan holdes nogenlunde fri for løbere ;)