mandag, oktober 12, 2009

William og jeg har oprettet hovedkvarter i det tyske på et lille værelse i "Hotel Norddeutscher Hof" nær Hamburgs banegård. Vi har fået pakket ud og de uundværlige bærbare computere er koblet trådløst på nettet via T-Mobile´s HotSpot :)
Turen herned forløb glat og allerede inden klokken 16, var vi klar til den første tur ud i byen, og inden vi så os om, havde William logget sin første tyske geocache nær banegården. Da jeg allerede har logget den på turen hertil med Naaja sidste sommer, brugte vi den som en lille opvarmning, inden det for alvor går løs i morgen :)
Vi kom også en tur indenfor det kæmpe fire-etages varehus "Saturn", der udelukkende byder alt tænkeligt indenfor elektronik og tilbehør dertil. Der kommer vi nok forbi igen ;)
Ellers blev det til en hurtig orienteringstur nær hotellet, for at finde gode indkøbsmuligheder, afsluttet med aftenhygge på værelset.
Ekstra billeder : HER
Vi glæder os til i morgen!