mandag, oktober 19, 2009

Mon ikke vi alle af og til spekulerer over hvorhen de fly, vi ser komme hen over himlen i store højder, er på vej hen?
Nu er der hjælp at hente på den svenske hjemmeside www.flygradar.nu. Her kan man "realtime", følge en stor del af den internationale og regionale flytrafik, der går gennem det Skandinaviske luftrum.
Klikker man på de enkelte flyikoner, kommer der en boks frem med forskellige informationer om bl.a. flyets rute, flyvehøjde og hastighed netop nu!

Noget tilsvarende findes for skibstrafikken.
Hjemmesiden hedder "www.marinetraffic.com", og her kan skibsfarten på alle havene kigges efter!
Ligesom med flyene, kan der klikkes på ikonerne, hvorved der fås aktuel information, og ved mange dem, er der også vedhæftet et foto af skibet.
Jeg var i eftermiddags inde og se til "Knud Rasmussen", og kunne se at den lå ved kaj i Nuuk; oven i købet kunne man også se, hvor i havnen den lå!
Sjove links! Prøv dem selv :)

William var med mig i Århus til eftermiddag for at hente nye forsyninger lokumslæsning i en butik, der handler med brugte bøger og tegneserier, nær den gamle kultbiograf "Øst for Paradis".
Her kunne vi samtidig logge en geocache, anbragt udenfor biografen, og dermed slå endnu en streg på vores "scoreboard" :)
Herefter skiltes vores veje. Han tog bussen hjem til Naaja, mens jeg og Tina tog på aftenbesøg i Åbyhøj.............