Jeg kom på dagens gåtur omkring Sorte Sø, der ligger umiddelbart op ad byen, og mødte flere opslag undervejs, der fortalte om det igangværende oprensningsarbejde.
På skiltene forklares bl. a. :
"Mudderet i Sorte Sø indeholder store mængder af næringsstoffet fosfor.
Fosfor er ikke giftigt, men hvis der er for meget, kan algevæksten blive alt for stor og søens økosystem tage skade. Dette sker i både Sorte Sø og Lille Sø.
Fosforet i mudderet i Sorte Sø frigives til vandet og påvirker derfor vandkvaliteten i både Sorte Sø og Lille Sø. For at forbedre miljø- og naturtilstanden i begge søer, vil Skanderborg Kommune derfor fjerne mudderet i Sorte Sø.
Næsten al fosforet ligger i de øverste 40 cm mudder i hele søen – det er disse 40 cm der fjernes. Mudderet suges op med en cutter-suger, pumpes ind på land og ind i store poser, kaldet Geotubes®. Poserne ligger på afvandingspladsen bag Centralrenseanlægget.
Lige inden mudderet kommer ind i poserne tilsættes polymer, for at få partiklerne i mudderet til at danne større partikler, kaldet flokke. Disse større partikler letter afvandingen. I poserne drænes vandet så fra mudderet.
Der skal pumpes ca. 80.000 m³ mudder op og poserne vil med tiden blive stakket op til 3-4 lag højt på afvandingspladsen. Poserne skal ligge på afvandingspladsen i ½-1 år, for
at mudderet kan blive så tørt som muligt.
Når mudderet vurderes at være tørt nok, skæres poserne op, og det tørre mudder køres bort til bortskaffelse."
Det hele, set lidt fra oven : HER