Familien nyder solstrålerne, der klemmer sig ned gennem de dybe betonflader på stationen i Kastrup Lufthavn, mens vi venter på toget hjem mod Skanderborg, efter et par flyveture.
Først det flotte stræk Barcelona - Zürich, hvor vi i dag kom over de hvide toppe i Alpernes bjerge i skyfrit vejr; derefter Zürich - København, der bød på et fint kig over det østlige Danmark.
På togturen kunne vi ikke undgå at bemærke, der er begyndt at blive lysegrønt herhjemme; et lille hint om at vejret nok har været en del bedre her end i Barcelona ;)
Vel hjemme ved 20 tiden, gik vi hurtigt i gang med udpakning og tøjvask, da Naaja skal videre ned til efterskolen i løbet af dagen i morgen, og vi andre skal jo også tilbage til hverdagen, og det må gerne blive i rene underbukser :)
Konklusion på Barcelonaturen:Som alle andre storbyer skal man undgå ferier og helligdage, hvis man vil ind og se noget; særlig hvis vejret ikke er til udendørshygge!
Byen har mange seværdige steder, ikke mindst Guadi´s spændene bygninger med de mange detaljer, som jeg særlig havde set frem til at se, men der var simpelthen for overrendt af alle os turister :(
Turens vigtigste formål blev da heldigvis opfyldt; nemlig fodboldturen til Camp Nou! Selvom vi ikke var med til et af de store opgør, blev det en fin oplevelse at se spillerne og stadion alligevel :)
Det var vores første fodboldtur, men forhåbentlig ikke den sidste.