Målet blev den nye bydel, "Skanderborg Bakker" der efterhånden er blevet bygget helt op.
Tanken var at lave en fototur, men netop som jeg var nået derop blev det gråvejr, og det blev kun til nogle få skud inden lys og farver forsvandt :(
Jeg har også tænkt at placere en geocache i området, da jeg synes stedet er et besøg værd. Jeg overvejer en multicache, for på den måde at bringe folk på en rundtur i de forskellige dele af området. Mange geocachere kører så tæt på cachen som muligt; logger sit besøg, og drøner så afsted igen, uden at se det ene eller det andet.
Så nemt skal man ikke slippe med denne her ;)
Det giver tid til at komme ud og trave; også selvom de huslige pligter og lektiehjælp skal nås;)
En halvårs tur til Grønland nærmer sig hastigt, og der skal bruges meget tid i fjeldet, derfor er det også godt at holde mine lange ben i gang, ved at få gået en del i det daglige.