lørdag, februar 28, 2009

Superflotte farver til morgen :)
Men det varede kun ganske kort tid, inden det triste gråvejr lagde sig over os for resten af dagen.

Mens jeg var til gule ærter i vores kælder, overnattede William sammen med ca. halvdelen af sine klassekammerater, hvor tre forældre var med for at holde styr på tropperne, i lånte lokaler hos fritidsklubben.
Som afslutning var vi andre inviteret over til kaffe og morgenmad. Desværre var kun få forældre mødt op, men os der kom fik en hyggelig morgen.
Ungerne havde haft en god aften/nat med en blanding af hygge, sport og spisning. Udenfor var der lavet bål, hvor der sikkert er blevet brændt meget andet end de forbedredte brød og skumfiduser ;)
Der havde William også været med, for han lugtede godt af røg da jeg fik ham hjem!

Selvom det er kedeligt vejr, skal man alligevel ud og trække frisk luft.
På dage hvor der ikke sker noget særligt, tager jeg ofte nogenlunde samme vandretur i omegnen af byen, hvor ruten går både gennem skoven og langs søen.
Således også i dag, hvor turen blev logget og lagt på kort, og kan ses : HER