søndag, november 23, 2008

Søndagsvejret har været forrygende. Sol og vindstille :)
Allerede fra den tidlige kolde morgen, har der været masser af liv i byen og ude i det grønne.
Det er som alle bare MÅTTE ud og nyde det fine vejr i dag.
Tina og William sov længe, men det lykkedes dog alligevel at få dem med ud på tur. Vi kørte ud til naturperlen Hem Odde, der ligger ud i Mossø. På den lille parkeringsplads blev bilen efterladt og vi vandrede ud til odden, der er delvis dækket af skov, med små åbne bredder til søen. Fin lille tur der fortsatte som bekvem biltur rundt om søen.
Jeg tog en ekstra travetur hjemme, inden solen gik ned.
Bl. a. kom jeg forbi nogle jægere, der havde taget opstilling langs Skanderborg Sø på stykket mellem Horsensvej og vandrehjemmet. To af dem havde iført sig waders, og stod ude i kanten af rørskoven; omringet af lokkeænder.
Smuk aften at være jæger....