lørdag, november 29, 2008

Et blik ned af den mennesketomme hovedgade; en grå og trist lørdag eftermiddag.........Gaaaaab ;)
Alle er hjemme, sådan lidt on and off......
William er langtidsparkeret foran sin pc sammen en kammerat, og de bevæger sig rundt i den virtuelle verden "World of Warcraft". Håber han nyder det, for i aften venter en hård omgang blækregning sammen med husets overmatematikker; Tina :)
Naaja er på hjemmeweekend og har venindebesøg. Også hun bliver sat i sving til aften, men sammen med mig, da vi vil stå for aftensmaden. Hun har været så uforsigtig at fortælle, hvor god mad der laves på efterskolen; Nu får hun chancen for at komme med på hjemmets madhold og inspirere os lidt med erfaringerne fra det Sydfynske :) Hehe.....
Jeg har fordrevet tiden med opsætning og klargøring af den ny bærbare pc, der kommer med til Grønland for at forblive fast deroppe. Den er nu lavet, så den er identisk med den jeg bruger hjemme.
Pakningen er stort set overstået. Faktisk har jeg alt hvad jeg skal bruge af tøj og andet deroppe, men nu er det sovepose, telt og andre nyttige småting til turene på sommerfjeldet der kommer med.