onsdag, august 06, 2008

Så prøver vi igen ;)
Efter sommerens mislykkede forsøg på en grønlandstur, er der nu blevet mulighed for at gøre et nyt forsøg.
Den 8. september er der udsigt til en god efterårstur, da jeg skal op og afløse den faste maler der efter en travl sommer, rejser til DK for at holde en måneds ferie.
Denne gang håber jeg ikke det glipper, for jeg er ved at forberede en håndfuld geocaches, der skal lægges ud i de flotte omgivelser der er omkring Grønlands Kommando, inden vinteren kommer. Her vil de ligge klar til de kommende cachere der uundgåeligt vil dukke op en skønne dag.

Dagens indlæg er skrevet tidligt på dagen, da festivalen forventes at tage en del af min tid senere.....
William og jeg er lige kommet tilbage fra pladsen. Her var vi nede sammen med utallige andre, for at få vores billetter omsat til armbånd, så vi kan komme ind til alt det sjove, der begynder i morgen :)
Vi gik selvfølgelig en runde for at se bodgaderne, hvor der stadig var nogle som var ved at stille deres boder op, mens andre allerede var klar til at handle.
Den udlagte træflis var stadig næsten lysende hvid og ren, da vi kom forbi, men senere i dag når der bliver åbnet for den gratis underholdning i "Langtbortistan", øges menneskemængden og flisen vil blive æltet godt sammen med den fugtige bund. Flisen er lagt ud for at undgå det værste pløre, hvis regnen bliver for voldsom. Omvendt kan det i tørre perioder holde støvmængden lidt nede.