Det mærkes selvfølgelig her i byen.
Køerne for at komme til vejrs i Eiffeltårnet, Se Mona Lisa i Louvre, komme ind og se Notre Dame og alle andre "Must See" steder, er en ekstrem prøvelse vi har opgivet for længe siden. Alene ved Eiffeltårnet er der tale om mindst tre-fire timers ventetid, og så bliver der endda yderlige ventetider ved elevatorene længere oppe!
Vi venter pænt til anden gang ;)
Der er mange andre ting, der kan besøges, uden de lange ventetider.
Vi valgte en knab så glamourøs tur under Paris´s gader og fik et kig på hvordan det omfattende kloaksystem virker under byen. Det blev faktisk en meget interessant kig på byens udvikling fra middelalderen og frem til i dag.
Det blev også et indblik i hvor kompliceret systemet er blevet med tiden.
På billedet står Naaja ved en kæmpe jernkugle, som man brugte til at skubbe gennem et af løbende, for at presse det bundfældene slam ud af systemet.
Det benyttede et filmhold sig af. I den store park/have udenfor Louvre ligger et stort sommertivoli langs en af siderne. Vi kom forbi i forbindelse med en spisepause og kunne kigge lidt på mens der blev optaget en scene til en film.
I forbindelse med jeg tog dette billede, lykkedes det mig selvfølgelig at stå i vejen for optagelserne, med det resultat, at der i bedste filmstil lød et højlydt "CUT !!!", hvorefter en lidt tvær person fik mig verfet om bag kameraholdet, så optagelserne kunne tages om. Igen.. :)
Atter kom vi godt omkring på cyklerne, bla. kom vi lidt rundt i Latinerkvarterets snævre gader, men her blev vi hurtig trætte af at gå omkring på grund af menneskemylderet.
Det er et stort tilløbstykke hver aften, især er mange klar med fotoudstyret, når de mange hvide glimtende lys går i gang kl. 22. Dette gentages herefter hver hele time og varer ti minutter.
Havde man tid og mulighed burde det også opleves på afstand fra nogle af byens højtbeliggende steder, f. eks. Sacre Ceur.
Fotos : HER