Pakke/rejsedag.Jeg og ungerne rejser til Mallorca i dag, og kommer hjem lørdag morgen d. 2/8.
Imens får Tina besøg herhjemme.
Jeg er blevet delvis overtalt til denne tur, som er bestilt for et par måneder siden. Et eller andet sted er det lidt absurd at rejse ned til sol og stegende hede, når det er rigelig varmt herhjemme!
Vi rejser med Startour til Palmanova, der ligger få kilometer uden for Palma. Her er vi indlogeret på et lejlighedshotel, Marthas.
Vi har aldrig været dernede før, og jeg har en del fordomme om danskernes solskins ø nr. 1, som forhåbentlig bliver godt og grundigt aflivet ;)
Jeg vil i hvert fald gøre mit til vi får en god tur, og satser på man kan komme med på et par ture, hvis vi ellers orker det i varmen ;)
Jeg er ikke klar over om der er adgang til nettet fra vores hotel, så det kan være at bloggen også holder en lille ferie i den kommende uge.
Alternativt kan jeg skrive dagbog i Word og lægge det hele på bloggen, når vi er hjemme igen.