Rundt omkring på festival området støder man hele tiden på mange nye mærkelige og pudsige ting, hver gang man kommer forbi.
For nogle dage siden kom en stor vindmølle op midt inde i skoven, et andet sted står en gammel russisk flyvemaskine og sådan kommer der hele tiden fornyelser til, mens andre ting også forsvinder ligeså stille.
Alle disse forskellige ting bidrager til en utrolig festlig kulisse omkring scener, boder, barer osv. i skoven for de mange gæster der kommer til festen i august :)
Der er tre uger til festival start, og mange af de store ting er oppe, men meget mangler stadig. Alligevel var der nu gangske fredeligt derude, men mon ikke der bliver mere hektisk om nogle dage?
Jeg har en geocache "Bøgescenen", placeret midt inde i det hele og smugkikkede til den midt i mellem alle de travle frivillige.
Gemmestedet var ganske upåvirket. Endnu ;)
Den første cacher "csege", loggede sit besøg allerede kl. 3.25! Man må sige de brænder for sagen, når det gælder om at blive "First Finder" Et tillykke herfra!
Enkelte coins og travelbugs er byttet med nye og jeg har droppet min geocoin "Solvognen", som nu skal begynde sin færd rundt i Danmark.
Nu håber jeg bare at der bliver bytteliv i mit hotel fremover, ellers må cachen tages op til revision.