Vi endte alle i Århus.
William tog med sin fritidsklub til skateboardbanen inde på Sankt Annagade Skole.
Tina tog ind på sit arbejde for at se om de kan klare sig uden hende, mens Naaja og jeg tog ind til kunstmuseet ARoS for at se den spændene særudstilling "Music to See", som jeg også så en del af for et par uger siden med min svoger.
Jeg har altid syntes at musikvideoer er et spændene medie, og har altid fulgt lidt med på de forskellige musikkanaler på tv, siden vi i firserne for alvor fik musik tv ind i stuerne via de første små lokal tv stationer.Først og fremmest bruges videoen til markedsføring af cd og kunstner.
Men meget ofte bliver der heldigvis også brugt instruktører til at bygge en flot video op, og pludselig sidder man med et spændene produkt, hvor billeder og musik bliver forenet til en spændene helhed.
MTV og Voice TV kører primært i tidens hits og veksler mellem få numre, så her kan det godt knibe med de spændene indslag, mens jeg oplever VH 1 er betydelig mere varieret i musikstil og tidsperiode. Her kan man godt ryge ind i en stime gode indslag :)
Den mere målrettede jagt på de gode musikvideoer kan heldigvis gøres på YouTube, ulempen er dog den forringede billedkvalitet.
Men mon ikke det vil blive bedre med tiden?
Her sidder vi og ser den dyrest producerede video hidtil (Anslået 30 mil. dollars!), "Scream" fra 1995 med Michael og Janet Jackson instrueret af Mark Romanek.Udstillingen er bygget op omkring fem forskellige instruktører, der hver repræsenteres med fem videoer, samt forskellige andre indslag.
Instruktøren Chris Cunningham var helt klart min favorit, med sine fantastiske, meget forskellige videoer, der som de andre, kunne ses i stort, næsten biograf format og med god lyd :)
Er man interesseret i emnet, får man selvfølgelig en god oplevelse på ARoS, med denne udstilling.
Jeg tror ikke der er tvivl om at jeg tager en tur til:)
På vejen ud af Skanderborg kunne vi samle denne smukke geocoin op i min cache ved Skanderup Kirke.
Eneste krav til finderen af denne coin er, at den skal bringes videre til en ny cache i Danmark, da den bare skal besøge så mange caches som muligt.
Jeg sender den snart videre :)
Min BOB IBEX trailer var sat efter cyklen, da vi på vej hjem skulle via Højbjerg for at hente fem ammobokse, som skal bruges til mine geocaches.
Da de er jo lavet af kraftig metal, steg vægten på traileren og det fik sat farten en anelse ned på malerens mtb, resten af vejen hjem ;)