Dejligt at nyde morgenkaffen og have det hele for sig selv. Helt uforstyrret fik jeg læst det sidste nye nummer af Illustreret Videnskab fra ende til anden, inden Tina som den næste dukkede op fra dynerne :)
Den vindstille morgen gjorde overfladen på søen glat som et spejl, kun forstyrret af ænder og blishøns. Enkelte kajakroere havde også fundet vej ud på vandet for at nyde den smukke morgen.
Det blev da til næsten to timers vandring, inden vi kom tilbage til Naaja som nu også var kommet op, men William og hans overnattende gæst sov stadig, for de holder sig oppe ved computerne det meste af natten.
Jeg har været forbi den flere gange før, og havde bemærket at den trak rigtig meget vand op fordi træet er fældet for nylig. Nattefrosten gjorde sit til at forsøge at stoppe "blødningen".