Om jeg begriber der kan blive ved at være så meget at lave, når man flytter ind i en ny lejlighed.Dagene går ofte med ture i diverse butikker for at indkøbe alle mulige små dimser, der skal arbejdes med når man kommer hjem.
Naaja´s længe ventede seng/sofa kom i dag, og gav et par timers arbejde, men nu kan hun også sove som en prinsesse :) Slut med at sove på den spinkle gæsteseng.
William fik sin reol og kan endelig få sat alle sine sager i orden.
Løbende bliver der "produceret" bunker af tømte papkasser, bobleplast og flamingo stumper, som vi bærer over i det gamle hus til opbevaring indtil midt i marts, hvor vi har lejet en kassevogn. Her vil vi så tømme huset for de resterende møbler, gamle tæpper og alt muligt affald, og køre det op på genbrugsstationen.