Dagens vejr og udsigt fra værelset, den sidste morgen. Kommer jeg til Berlin en anden gang, er der ingen tvivl om jeg vil prøve at få et værelse på Park Inn igen. Hotellet ligger med sin centrale placering, perfekt til vandreture i alle retninger i byen, og med sine gode værelser og en god stor varieret morgen buffet er basen i orden.

Som på bestilling, var det næsten skyfrit fra morgenen. Vores sidste udflugt i Berlin var nemlig en tur, 200 meter op i Fernsehturm.
Hver eneste dag og nærmest uanset hvor man færdedes i byen, fangede øjet altid det markante tårn, som står højere end alt andet. Derfor måtte vi selvfølgelig også en tur derop, inden vi skulle hjem.

Udsigten var selvsagt uendelig, men eftersom vi har boet i højden på Park Inn, havde vi vænnet os til det lange udsyn, så effekten af udsigten fra tårnet havde en begrænset effekt. Men man kan ikke forlade Berlin uden at have besøgt tårnet.

Også i Berlin er rygere et jaget folkefærd.
Rygning er de fleste steder ikke tilladt, men der findes dog enkelte ”fristeder”. På Alexanderplatz Bahnhof er rygere allernådigst henvist til et udendørs ophold, men kun indenfor den gule markering på en udendørs perron, hvilket i øvrigt blev respekteret.
Når vi kørte i tog, kom vi af og til forbi en station, hvor der stod en klump af rygere indenfor den gule markering, på en ellers næsten mennesketom perron. Det så meget komisk ud.
Men at begrænse rygning udendørs midt i et trafikeret byområde med masser af bilos, virker da i øvrigt temmelig overdrevet!

Vi havde et par timers ventetid på Berlin Hauptbahnhof, inden turen gik hjem over.
De gik nu ret hurtigt med spisning og en rundtur for at købe lidt guf til turen. Men her nu også nok at se på, med tog linier i flere lag og utallige butikker, alt sammen levendegjort af et mylder af rejsende mennesker.
De mange stationer i Berlin er faktisk hver for sig et besøg værd. Og jeg ved heller ikke om betegnelsen ”station” er det rigtige ord, for flere af dem har nærmere karakter af at være hovedbanegårde, og virker for førstegangs besøgende som uoverskuelige labyrinter.
Ved en af Zoologischer Garten´s mange trapper mellem U-Bahn og S-Bahn, oplevede vi i hvert fald et par japanske piger der på sin vej mellem togene, på et tidspunkt undrerne så på hinanden og konstaterede at ”Her har vi da været før…..!” :)

Fint skal det være. Computerne er stillet op og sat til strøm i det tyske ICE tog, klar til de seks timers rejse hjem til Skanderborg, på første klasse med god plads og lædersæder.
Landskabet stryger forbi vinduerne og solen skinner dejligt, mens foto´s bliver redigeret og kladden til dagens blog bliver skrevet. Naaja ser dvd film og skriver på en fysik rapport på vejen hjem.
En god lille miniferie nærmer sig sin afslutning med op til 200 km. i timen gennem det flade tyske landskab.

Billeder : HER